Artikel top billede

HP-gigantkøb presser IBM på servicemarkedet

HP vil overtage EDS med et udspil på 63 milliarder kroner. Hvis handlen efter forventning falder på plads i dag, vil HP for alvor puste IBM i nakken på serviceområdet.

To af verdens største it-selskaber, HP og IBM konkurrerede for få år siden intenst på pc-produktionen.

Men nu skal et nyt slag tilsyneladende udkæmpes på servicemarkedet, efter hårdnakkede rygter om at HP er ved at overtage EDS (Electronic Data Systems) for et beløb i omegnen af 63 milliarder kroner.

Købet vil bringe verdens førende pc-producent op på en andenplads inden for konsulent- og servicemarkedet.

Det skriver Wall Street Journal.

I første omgang glippede købet dog i går, men flere iagttagere forventer, at de mange milliarder skifter hænder i dag. Efter den forventede overtagelse vil de 137.000 EDS-medarbejdere kunne bidrage til HP-forretningen med deres ekspertise inden for forskellige services som servere, mainframes, helpdesk til virksomheder samt databehandling af alt fra kreditkort til flybilletter.

Stordriftsfordele på et voksende marked

Med købet ruster HP sig på et servicemarked, hvor selskabet har nogen erfaring – men ikke tilnærmelsesvis så meget som eksempelvis IBM.

IBM sad ifølge analysehuset Gartner på 7,2 procent af teknologi-services sidste år, hvor EDS lå på en andenplads med blot tre procent. HP lå på femtepladsen med en andel på 2,3 procent.

Den fremtidige firmakonstellation af HP og EDS vil dog kunne vokse sig større ved at sælge HP-hardware til EDS-konsulentkunderne, som også IBM benytter sig af.

Overordnet set blomstrer service-markedet med en vækst på otte procent per år i de næste fem år. På den baggrund spår Wall Street analytikere, at HP vil vokse med fem procent i næste regnskabsår, hvis det lykkes selskabet at få gaflet EDS.

Muligt vækstområde

Rygterne om overtagelsen er også nået til HP's danske afdeling, der dog hverken kan be- eller afkræfte dem.

"Vi har hørt rygterne, og et eventuelt køb er jo for at styrke service-forretningen," lyder det fra HP's danske kommunikationschef Henrik Kirkeskov.

Han understreger, at HP sagtens kan vokse sig endnu større– især på serviceforretningen, som er blevet blevet identificeret som et stort vækstområde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis