Computerworld News Service:Serge Brin, medstifter og teknologidirektør for Google, undlod at stemme på nogle af forslagene.
"Jeg er grundlæggende enig med ånden i forslagene, men som de er formuleret på nuværende tidspunkt, vil jeg ikke stemme på nogle af forslagene," siger Serge Brin.
Målet helliger midlet
Adskillige amerikanske teknologi-virksomheder er blevet kritiseret for deres aktiviteter i Kina. Google er i denne sammenhæng kommet i 'rampelyset', efter at søgemaskinen har valgt at underlægge sig Kinas strenge censur-regler. Google forsvarer sig med, at det er bedre at have en mulighed for at levere begrænset information til Kina's befolkning, end slet ingen.
Aktionærer kritiske
Aktionærer og Amnesti International fortsætter dog med at presse på for at få Google til at ændre sin politik på området, ikke bare i Kina, men i alle lande hvor ytringsfriheden er begrænset. Et af forslagene kom fra en gruppe af aktionærer tilknyttet byen New Yorks pensionsfond, som sidder på aktier for 1.4 milliarder kroner.
Forslaget, som blev præsenteret af en repræsentant for Amnesti international, tilrådede at Google iværksatte en række nye politiker, der beskytter bevægelsesfrihed på internettet. Disse bør, ifølge forslaget, inkludere alle legale metoder til at modstå udefrakommende krav om censur, og informere brugere når søgemaskinen har efterlevet krav om censur.
"Google deltager i et initiativ omhandlende udviklingen af en samling retningslinier, for hvordan internet-virksomheder bør reagere, når de bliver mødt med krav om censur i lande som for eksempel Kina. Selvom det er et skridt i den rigtige retning, har Google endnu ikke taget noget initiativ der kan forbedre situationen i Kina siden søgemaskinen blev lanceret i landet," siger talsmanden for Amnesti International, Tony Cruz.
"Vi har udelukkede hørt snak og defensive argumenter fra Google, lige siden problemet opstod. Der er intet der tilbageholder Google fra at starte forbedrende initiativer, mens debatten om standarder er i gang," siger han.
Harrington Investments har afleveret et lignende forslag, som også blev nedstemt på det årlige møde. Forslaget bragte en menneskerettighedskomite på bane, som skulle gennemgå konsekvenserne af virksomhedens menneskerettighedspolitik.
Google ikke de værste
Brin forsvarede virksomhedens tilstedeværelse i Kina, og forklarede at; "Google har et overlegent rygte når det handler om at gøre information frit tilgængeligt."
Han har eventuelt refereret til Yahoo, som har overdraget information til Kinas regering der førte til anholdelse, og fængsling, af en forfatter.
Google tøvede i starten med at lancere sin service i Kina, på grund af de vanskelige forhold i landet.
"Vi var tilbageholdene på grund af de mange restriktioner, der øjensynligt ikke stemte overens med vores egen politik, men vi var i stand til at gå ind på markedet uden at gå på kompromis med mange af vores principper," siger Brin.
Lidt godt er også godt
Han bemærker at Googles politik har influeret den kinesiske søgemaskine Baidu's politik, som nu også gør brugerne opmærksomme på at de er udsat for censur.
Brin forklarer, at den ekstra omsætning ikke har været Googles hovedformål med at gå ind på det kinesiske marked.
"Vores mål i lande som Kina er ikke at generere så meget omsætning som muligt. Vi kunne trække os ud i morgen hvis vi ville, og ikke mærke det økonomisk overhovedet. Vores mål med lande som Kina er at tilføre så meget frihed som vi kan," forklarer Brin.
Amnesti International er ikke tilfredse
Den forklaring syntes dog ikke at formilde aktionærerne på det årlige møde. En repræsentant for Amnesti International siger at han værdsætter Googles bestræbelser, men at virksomheden sagtens kan gøre mere.
Oversat af Jimmie Gustafsson