Microsoft udskyder lanceringen af den tredje service pack til Windows XP.
Det sker med henvisning til en ”kompatibilitets-problem” mellem softwaren og en bestemt applikation, lyder det fra Microsoft.
Udskydelsen kommer, efter Microsoft i sidste uge meddelte, at var færdig med udviklingen, og at XP SP3 nu var lige på trapperne.
Det har således været hensigten at gøre service packen tilgængelig via Microsofts særlige site til software-opdatering på tirsdag.
Det kommer næppe til at ske nu på grund af opdagelsen af kompatibilitets-problemet, som Microsoft har fundet i de seneste par dage.
Problemet ligger i kompatibiliteten mellem en applikation med navnet Microsoft Dynamics RMS og både Windows XP SP3 og Windows Vista Service Pack 1.
Microsodt vil nu indsætte et filter, der hindrer Windows Update i at tilbyde begge de pågældende service packs til systemer, der kører Microsoft Dynamics RMS.
Når dette filter er på plads, vil selskabet lancere Windows XP SP3 til Windows Update og Download Center til brugere, der ikke kører den pågældende applikation.
Selskabet har fortsat intet bud på, hvornår dette vil ske.
Microsoft anbefaler, at selskaber, der kører Microsoft Dynamics RMS ikke installerer Windows XP SP3 eller Windows Vista SP1.