Artikel top billede

Producenterne holder XP i live

Med udgangen af juni stopper Microsoft for salget af Windows XP, men driftige computerproducenter har fundet en omvej til de kunder, som ikke vil have Vista.

På trods af protester fra kunderne, holder Microsoft fast i at hive Windows XP ned fra hylderne 30. juni i år. Dermed vil det ikke længere være muligt at købe Windows uden Vista, og det skulle endelig få Microsoft kunder, som stadig holder fast i XP, over til den nyere udgave.

Men firmaer som Dell og Lenovo har fundet en omvej, og vil derfor tilbyde kunderne at købe computere med XP Professional, efter Microsofts deadline er udløbet.

Ret til at nedgradere

Fidusen går på, at Windows versionerne Vista Business og Vista Ultimate har såkaldte 'downgrade rights' (nedgraderings rettigheder). Det vil sige, at de har lov til at få nedgraderet Vista til XP Professional, dog til Vistas pris.

Men chefanalytiker Anders Elbak fra IDC vurderer, at det ikke vil få den store konsekvens for salget af Vista.

”Jeg tror, det er for at have en mulighed i tilfælde af, at der er nogle kunder, som insisterer på at have det. Men det kommer formentlig ikke til at spille den helt store rolle. Langt de fleste licenser, som bliver solgt i dag, er til Vista, så det kommer ikke til at få den store indflydelse,” fortæller Anders Elbak.

Springer Vista over

Ideen er ikke rettet mod forbrugere, da udgiften stadig svarer til en Vista Business eller Ultimate licens, men for firmaer, som ikke vil opgradere til Vista, kan det være hensigtsmæssigt.

I stedet vælger nogle firmaer at fortsætte med at bruge XP, indtil den næste udgave af Windows kommer på markedet. Det anslås til at ske i 2010, godt tre år efter lanceringen af Vista.

Anders Elbak vurderer imidlertid, at det vil blive sværere at fastholde kunderne til et specifikt styresystem, efterhånden som de internetbaserede applikationer vinder frem.

”I takt med at man ser flere programmer, som kører igennem browseren, så bliver operativsystemerne mere ligegyldige. Det betyder, at der bliver færre programmer, som kræver et specielt operativsystem, og så får de svært ved at holde fast i kunderne,” siger chefanalytiker Anders Elbak fra IDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer