Artikel top billede

Nokia vil bruge NFC til at omgå teleselskaber

NFC ses hovedsagligt som en teknologi til betalinger med mobilen, men Nokia har mere i tankerne, mener chefanalytiker.

Computerworld News Service: Nokia introducerede tirsdag den klassiske Nokia 6212, som har integreret understøttelse af NFC (Near Field Communications).

Telefonen bliver sendt ud på udvalgte europæiske og asiatiske markeder i løbet af tredje kvartal og vil koste omkring 1.500 kroner.

NFC er en teknologi til trådløs kommunikation med en kort rækkevidde på kun få centimeter. Fordelene er, at den er nem at bruge og nem at sætte op.

Teknologien tillader nem deling af foto og video mellem NFC-kompatible mobiler. Telefonerne kan også kommunikere med andre ting, der indeholder NFC-tags, såsom plakater eller skilte. Sådanne tags lader folk downloade indhold som internetlinks, lydfiler eller kontaktinformationer til deres håndsæt, ifølge Nokia.

Udenom mobilnetværk

Det er en udtalelse, der giver et indtryk af, hvad Nokia planlægger med denne teknologi, ifølge Mark Newman, chefanalytiker ved markedsanalysebureauet Informa Telecoms and Media.

"Jeg tror, at Nokia vil forbinde NFC til sine egne indholdstilbud," udtaler han.

Med NFC kan mobiltelefoner kommunikere uden at oprette forbindelse til mobilnetværket og derved omgå teleselskaberne.

Nokia benægter dog at have sådanne planer.

Som en teknologi til mobile betalinger er NFC blevet en succes i visse dele af verden – for eksempel Japan – og er aldrig kommet fra start i andre lande.

Det japanske teleselskab DoCoMo er så stort, at det kan sætte skub i tingene. I mange andre dele af verden, ifølge Newman, er det et spørgsmål, om applikationerne eller mobilerne kommer først.

For at sætte gang i mobile betalinger startede brancheorganisationen GSM Association initiativet Pay-Buy-Mobile sidste november. Ideen er at få teleselskaberne til at tage den samme platform til sig.

Omkring 40 mobiloperatører deltager, og 14 vil køre test, ifølge David Pringle, talsmand for GSM Association.

"Orange France, Turkcell, Far Eastone og KTF er allerede godt i gang," udtaler Pringle.

Han håber, at der kommer tjenester på gaden hen mod slutningen af året.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere