Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Pletter på Sanders grønne image

Helge Sanders ministerium har i årevis forsømt at indrapportere sit el-forbrug i strid med regeringens egen lov. "Det skal bringes i orden hurtigst muligt," siger ministeren.

I går slog videnskabsminister Helge Sander et slag for grøn it.

Hans ministerium vil satse på en grøn profil. Budskabet om, at pc'erer forurener mere end fly, gik da også rent igennem hos mange medier.

Men tidligere har regeringen selv taget initiativ til at mindske el-forbruget hos statens myndigheder.

Men her går Videnskabs-ministeriet ikke ligefrem forrest.

Et cirkulære fra 2005, der reelt fungerer som lov, siger, at alle statslige institutioner med et elforbrug over 100.000 kWh/år skal synliggøre deres elforbrug på Elsparefondens hjemmeside www.se-elforbrug.dk. Men det er ikke sket for Videnskabsministeriet, oplyser Elsparefonden.

Hos Elsparefonden forklarer kundechef for det offentlige, Christian Jarby, at hjemmesiden har stor betydning.

"På hjemmesiden kan man følge sit elforbrug time for time og derfor nemt se, om der for eksempel er unødvendigt høj forbrug på visse tider af døgnet. Derudover giver det borgerne, leverandører, journalister med flere mulighed for at følge det offentliges elforbrug," siger han.

Han forklarer, at det er uheldigt, hvis statslige myndigheder og institutioner ikke sørger for at leve op til det cirkulære, der er udsendt.

Det undrer kundechefen, at Videnskabsministeriet ikke har fået det gjort, da det kun drejer sig om at udfylde en blanket til Elsparefonden om, at tallene må overføres til hjemmesiden.

Kommer bag på minister

Helge Sander er overrasket over meldingen fra Elspare-fonden.

"Det kommer i den grad bag på mig – og det er selvfølgelig helt uaccep-tabelt, hvis Videnskabsministeriet ikke har levet op til sin forpligtelse om at indberette sit elforbrug," siger han.

Han forklarer, at det er Universitets- og Bygningsstyrelsen, der er energi-ansvarlig for hele ministeriet.

"Jeg har nu bedt styrelsen om at redegøre nærmere for sagen – og hvis vi ikke lever op til vores forpligtelser, skal det selvfølgelig bringes i orden hurtigst muligt," siger han.

Han fastholder at Videnskabsministeriet skal gå forrest.

"På miljøområdet er det ikke nok, at vi som ministerium overholder reglerne. Vi skal også gå foran og tage vores egen medicin. Derfor vil Videnskabs-ministeriet reducere sit samlede strømforbrug med 10 procent inden Klimatopmødet i København i 2009," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere