Artikel top billede

EU vil gribe ind overfor opbevaring af brugerdata

Søgeselskaberne skal tvinges til at begrænse deres opbevaring af brugerdata, mener et magtfuldt rådgivningsorgan under EU, der ventes at følge anbefalingen.

Søgemaskiner bør slette personlige oplysninger om brugerne, inden der er gået seks måneder, fra de er blevet afgivet.

Sådan lyder den klare anbefaling til EU-Kommissionen fra dets rådgivende organ inden for data-beskyttelse.

Nu er det højst sandsynligt, at EU-Kommissionen tager anbefalingen til sig, hvilket efter alt at dømme kan føre til et større sammenstød med søgegiganter som Yahoo, Google og MSN.

Google og Yahoo gemmer nemlig i dag data om brugerne i halvandet år, mens MSN gemmer dem i 13 måneder, skriver BBC.

Alt i alt kan anbefalingen fra den indflydelsesige privacy-rådgivningsgruppe Article 29 Working Party føre til, at søgeselskaberne bliver tvunget til at lempe på deres fremgangsmåder i betragtelig grad.

Det vil betyde, at de skal ændre den måde, hvorpå de i dag anvender og analyserer cookies, IP-adresser og anden data til at sammensætte profiler af net-brugernes internet-vaner.

Rådgivnings-organet bedyrer, at søgeselskaberne "indtil videre har forsømt at forklare baggrunden for deres data-indsamlings-operationer af data om brugerne af deres tjenester," hedder det.

Kritisk lys

Søgeselskaberne er godt klar over, at det kritiske lys i stort omfang er rettet mod dem.

I hvert fald meddelte Google allerede sidste år, at selskabet reducerede den periode, som selskabet gemmer cookies i, til to år. Tidligere havde Google gemt cookie-oplysningerne på ubestemt tid.

Fint nok, lyder det fra EU-rådgivningsorganet. Men det er bare ikke nok.

I stedet påpeger gruppen, at de tidligere betingelser åbenlyst har været for ringe, siden søgeselskaberne uden videre har kunnet reducere opbevaringstiderne så markant.

Google meddeler til BBC, at selskabet mener, at dets privacy-politik 'rammer den rigtige balance' mellem privacy, innovation og sikkerhed.

"Google tager privacy meget alvorligt. Beskyttelse af vores brugeres privacy er en grundlæggende ting i alle vores produkter, og det er grunden til, at Google som det første selskab arbejder åp at anonymisere søge-logfilerne," lyder det fra Peter Fleischer, privacy-mand i Google.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere