Artikel top billede

Claus Møller. Ny administrerende direktør for Siemens IT Solutions and Services. Foto: Siemens

Ny direktør og flere medarbejdere til Siemens SIS

Det er en klar styrkelse af Siemens IT Solutions som udfordrer på markedet for it-services, siger IDC-analytiker om den kraftige udvidelse af Siemens it-division.

Blot et år efter at Siemens samlede sine it udviklings- og serviceressourcer i en helt ny division – Siemens IT Solutions og Services(SIS) – får den nydannede division både ny direktør og markant flere medarbejdere i Danmark.

Ny direktør for SIS i Danmark bliver den 45-årige Claus Møller, som i dag er direktør for den største division i Siemens – Power and Transportation. Han afløser Lars Smith, der forlader Siemens efter 22 år for at blive partner i Ray & Berndtson.

Fra 320 til 470 medarbejdere

Samtidig tager Claus Møller 150 udviklere og projektledere med sig fra Siemens Power and Transportation, hvilket betyder, at SIS med et hug vokser fra 320 til 470 medarbejdere.

”Vi har besluttet, at SIS skal gå på tværs af organisationen og understøtte de øvrige divisioner. Så nu styrker vi SIS ledelsesmæssigt og giver det mulighed for også at virke de sektorer, der udelukkende blev betjent af Siemens Power and Transportation,” siger Claus Møller.

Han fortæller, at mange af Siemens kunder i forvejen betjenes af både SIS og Power and Transportation, der blandt andet arbejder med driftsanlæg for store kunder som Dong og Banedanmark og andre.

”Nu kan vi give disse kunder en enestående mulighed for at samkøre deres driftsanlæg med deres it-infrastruktur, blandt andet SAP,” siger Claus Møller.

For researchdirektør Karsten Fogh Ho-Lanng i analysevirksomheden IDC giver den nye Siemens organisation god mening.

”De får umiddelbart bragt deres serviceforretning tætter på resten af Siemens, men det kræver så også, at de kan få realiseret de oplagte synegier internt,” siger han.

Siemens har, som konkurrenterne, haft nogle gode år på markedet og de står ifølge IDC-analytikeren godt rustet.

”De står klart som en af udfordrerne til de større virksomheder på området herhjemme,” siger Karsten Fogh Ho-Lanng med henvisning til blandt andet WM Data og Accenture.

I de seneste selvstændigt offentliggjorte regnskabstal for SIS lå omsætningen på 457 millioner kroner, og der var underskud på 17 millioner kroner.

Den nye direktør bedyrer imidlertid, at det går fremad.

”Omsætningen er steget og SIS er så små ved at blive profitabel,” siger Claus Møller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel