Artikel top billede

Danionics nedskriver til nul: Kun egenkapital tilbage

Batteriproducenten Danionics fik i 2007 et underskud på 33,9 millioner kroner efter nedskrivning af investeringen i Danionics Asia til nul. Eneste værdi i selskabet er en egenkapital på 23,5 millioner.

"2007 endte trist".

Sådan indleder bestyrelsesformand for Danionics, Karsten Borch, sin beretning i batteriproducentens regnskab for 2007.

Det er selskabets joint venture med GP Batteries, Danionics Asia, som producerer batterierne, der er grund til det triste år.

Danionics har nemlig efter utilfredsstillende omsætning set sig nødsaget til at nedskrive værdien af halvparten i Danionics Asia med 32 millioner kroner, så værdien i dag er på et rundt nul.

Det betyder, at Danionics kommer ud af 2007 med et underskud på 33,9 millioner kroner.

"Vi har foretaget nedskrivningen af Danionics Asia ud fra et forsigtighedsprincip," fortæller administrerende direktør for Danionics, Henning O. Jensen

Med nedskrivningen er den eneste tilbageværende værdi i selskabet egenkapitalen, som efter en aktiemission i 2006 kom op på 58 millioner kroner.

Nu er den dog blot på 23,5 millioner kroner.

Smider ikke gode penge efter dårlige

Samtidig regner Danionics med et underskud i 2008 på mellem to og tre millioner kroner før indregning af investeringen i Danionics Asia.

Derfor forventer selskabet at skulle tilføre Danionics Asia yderligere mellem fem til 10 millioner kroner i 2008.

Siden 1. januar i år har Danionics således allerede skudt 2,6 millioner kroner ind i joint venturet med GP Batteries.

Men på trods af, at Danionics vil sende flere penge ind i joint venturet, som nu er nedskrevet til nul kroner, mener direktøren "ikke, at selskabet smider gode penge efter dårlige".

Selskabet kan også se frem til kommissionsindtægter, så fremt den salgsindsats, der udføres af Danionics, resulterer i ordretilgang.

Foreløbig har Danionics Asia dog kun 13 kunder.

Selskabet vurderer, at det skal sælge mellem 400.000 og 500.000 batterier om måneden for at nå break-even, men Danionics er, ifølge Henning O. Jensen, endnu "rimelig langt" fra det mål.

FORTSÆTTES

Skal projektet fortsætte?

I løbet af året har Danionics været i kontakt med seks potentielle, store kunder, som det har arbejdet på at skaffe ordrer i større stil fra.

Imidlertid er det ikke lykkedes at skaffe ordrer fra en eneste af disse, som selskabets direktør Henning O. Jensen ellers ventede sig meget af efter offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal sidste år.

Og formanden for selskabets bestyrelse, Karsten Borch, skriver da også i årsregnskabet, at "bestyrelsen har selvfølgelig overvejet, om vi skal fortsætte. Om der er en rimelig chance for, at det stadig kan lykkes."

Men det mener Henning O. Jensen stadig, at der er.

"Vi har en fornuftig fabrik og nogle potentielle, store kunder. Derfor mener vi, at der er grund til at fortsætte et år endnu for at se, om det kan lykkes," siger direktør Henning O. Jensen, som dog ikke vil give et bud på konsekvenserne, hvis bestræbelserne endnu en gang mislykkes.

I regnskabet skriver selskabet dog:

"Efter en række positive tegn på fremgang i andet halvår, må det konstateres at ordrerne stadig udebliver. Selskabet er derfor i dag ordremæssigt ikke længere end man var ved starten af 2007. Året er derfor salgsmæssigt stort set gået tabt.

Det er der selvfølgelig mange årsager til, og det er muligt, at Danionics i 2008 vil være i stand til at vende situationen. Men det har kostet meget betydelig indsats og en del penge i 2007, og det er klart, at 2008 skal vise resultater, hvis der skal være en fremtid for Danionics."

Likviditet nok

Direktør Henning O. Jensen vurderer, at selskabet har likviditet nok til i hvert fald indeværende år.

Det siger han med henvisning til selskabets egenkapital på 23,5 millioner kroner og kapitalbehovet i Danionics Asia på mellem fem og 10 millioner.

Kursen på en Danionics-aktie lukkede mandag 49 procent lavere efter offentliggørelsen af regnskabet for 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere