Artikel top billede

Fritjof Lind: Der har været fødselsvanskeligheder

Frithjof Lind, direktør for offentlig sektor, CSC.

Tilbage til hovedartiklen

Hvad er gået galt, siden kunderne har en oplevelse af, at ESDH-systemerne ikke er testet grundigt nok?

"Der har været nogle fødselsvanskeligheder, og der har været problemer i ScanJour Captia version 3, som blev frigivet tilbage i 2005.

Alle de alvorlige problemer er løst i dag. Men man skal ikke undervurdere, at det er et omfattende system og setup, fordi det er så gennemgribende i hele den enkelte kundes organisation. Det er klart, at vi tager det seriøst, når der opstår problemer, og arbejder hårdt på at få problemerne løst så hurtigt som muligt.

Fem ministerier har henvendt sig til os i juli 2007. Den henvendelse tog vi naturligvis alvorligt. Vi har siden haft et konstruktivt og fremadrettet samarbejde med at adressere de problemer, som de fem ministerier påpegede – blandt andet har der været samarbejde omkring håndtering og prioritering af fejl.

Lad os slå fast, at alle vores kunder kører i daglig produktion, det vil sige, at mere end 25.000 brugere anvender systemet hver dag.

I konsekvens af de problemer, der har været i version 3.0, frigiver vi med faste mellemrum Service Packs med fejlrettelser til version 3.0, så vores kunder med succes kan fortsætte deres drift på denne version. Derudover er der lagt en mere omfattende testplan for de efterfølgende versioner. Den nyeste version Captia 4.1i med en række forbedringer er på vej ud til kunderne nu."

Har I undervurderet behovet for fejlretning og support?

"Nej, det mener vi ikke, vi har. Vi har opbygget en stor supportorganisation, der håndterer fejlretning og support. "

Hvem har ansvaret for, at forventningerne ikke er blevet afstemt ordentligt, inden FESD blev sat i værk?

"FESD er den første rammeaftale af sin art, som der har været mange store og forskellige forventninger fra både kunderne, FESD og leverandørerne. FESD rammeaftalen afstemmer disse forventninger til et vist niveau, men får sit konkrete indhold under projektet med den enkelte kunde. Et FESD system går meget tæt på den enkelte kundes forretningsprocesser og mange kunder har derfor forskelligartede ønsker til implementering, ibrugtagning og efterfølgende drift. "

Hvordan mener I at konkurrencen på FESD-området kan styrkes i den næste runde af FESD?

"Ved selve udvælgelsen af FESD leverandørerne var der en overordentlig hård konkurrence, hvilket man ikke må glemme resulterede i betragtelig prisgevinster for kunderne. Dette er dokumenteret i flere efterfølgende evalueringsrapporter.

Der har været masser af konkurrence løbende, hvilket tydeligt aflæses deraf, at alle 3 FESD-leverandører har fået kunder i de 3 sektorer. Ved det næste FESD-udbud skal man selvfølgelig også kvalificere mere end en leverandør. Konkurrence er til fordel for alle."

Hvordan stiller i jer i forhold til kundernes ønske om at lave om på afregningsmetoden, så der afregnes for leverancer, og så der også skal betales bod af prisen for udviklingstimer, hvis det bliver aktuelt?

"For de fleste FESD-kontrakters vedkommende har antallet af udviklingstimer været relativt beskedent, fordi mange kunder har ønsket et standard-system. Spørgsmålet er således ikke relevant for denne store gruppe af kunder. Til kunder med mange specialtilpasninger, er der udarbejdet en udviklingskontrakt, hvor bodsberegningen er inkl. udviklingstimer. To af vores projekter leveres på denne kontrakt."

Tilbage til hovedartiklen




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect - Projects
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere