Artikel top billede

Foto: Space Data.

WiMax-balloner kan sende sendemaster på pension

Firmaet Space Data Corp vil levere teleforbindelse til yderzoner med balloner i 30 kilometers højde. Google følger yderst interesseret med i udviklingen.

Hver dag sender Space Data 10 balloner til vejrs i det sydlige USA.

Ballonerne stiger i løbet af et par timer op til en højde af omkring 30 kilometer, hvor de i løbet af et døgn konstant udgør en brik i netværket.

Med sig har ballonerne en kasse på størrelse med en skotøjsæske, som fungerer som en slags mini-telefonmast, og fra stratosfæren leverer de telefonforbindelse og trådløse tjenester til landjorden under dem.

Konceptet kaldes SkySite, og med sine balloner kan Space Data give folk i yderzonerne adgang til mobile tjenester, som ellers ikke kan nå derud.

Ifølge Space Data kan en enkelt ballon servicere et område, som ellers ville kræve 40 almindelige telefonmaster.

Kontrolleret proces

Fra et kontrolcenter i Chandler, Arizona, holder teknikere øje med ballonernes færd.

Det foregår på et stort landkort, hvor det konstant er muligt at sikre, at hele området er dækket korrekt.

Når ballonerne er ved at nå enden på deres 24-timers levetid, sendes et signal, som får den elektroniske last til at skille sig fra ballonen.

Lasten daler langsomt til jorden, hjulpet at flere små faldskærme som udløses, og via GPS sporer firmaets ansatte sig frem til den, når den er landet.

Selve opsendelsen af balloner står landmænd for, som mod betaling sender en ny ballon af sted hver 8 – 12 time.

Stort potentiale

Selv om systemet måske forekommer lidt gammeldags, er muligheden for at udvide og øge dækningen til stede.

Og det har ifølge Wall Street Journal fået Google, som igennem længere tid har vist interesse for at levere trådløst netværk til forbrugere, til at kigge nærmere på konceptet.

Space Data mener nemlig, at selskabet med blot 370 balloner, opsendt dagligt, kan dække hele USA med WiMax. Et område som i dag kræver godt og vel 22.000 telefonmaster.

Indtil videre tæller kunderne primært lastbilchauffører i staterne Texas, Oklahoma og New Mexico, som bruger forbindelsen til at holde kontakt med hovedkontoret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere