Artikel top billede

Lovforslag: Fjern piraterne fra nettet

Den britiske regering barsler med lovforslag, der skal gøre op med pirateri på nettet. Tre brud på ophavsretten, og der bliver blokeret for din internet-adgang.

"Three strikes and you are out".

Sådan kommer devisen til at lyde i fremtiden for de britiske internetbrugere, der ulovligt henter film og musik ned fra nettet.

Internetudbyderne vil nemlig blive forpligtet til at skride ind over for piraterne.

Det viser et såkaldt "green paper", der er første skridt mod ændring af en lov, som den engelske avis, The Times, er kommet i besiddelse af.

Dermed følger den britiske regering i hælene på Frankrig, hvis præsident Nicolas Sarkozy tidligere har advokeret for en ny ophavsretslov, der skal sende folk i fængsel, hvis de downloader ulovligt materiale.

Den danske del af pladebrancheforeningen IFPI er også tidligere kommet med en lignende appel til danske lovgivere.

Første, anden, tredje

Det nye britiske lovforslag giver brugerne tre chancer, før hammeren falder.

Første gang en bruger bliver mistænkt for at hente musik og film ned ulovligt, modtager vedkommende en advarsel per e-mail.

Anden gang bliver brugeren suspenderet.

Tredje gang bliver internetforbindelsen kappet.

Hvis bredbåndsselskaberne ikke følger retningslinjerne om de "tre chancer", kan de blive retsforfulgt og de mistænkte brugeres data blive gjort tilgængelig for retten.

Regeringen har dog endnu ikke besluttet om internetudbyderne skal kunne dele information om de brugere, der er mistænkt for at overtræde ophavsretten.

Med lovforslaget går den britiske regering dermed efter de godt seks millioner brugere, som, ifølge The Times, på et eller andet tidspunkt i løbet af et år downloader ulovligt materiale i Storbritannien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere