En halv million TDC-bredbåndskunder kan med en enkelt opringning enten spare op til 1.560 kroner om året eller med en ganske lille betaling få sat endnu mere skub på deres internet-forbindelse, skriver Jydske Vestkysten.
Det skyldes, at TDC siden nytår har tilbudt nye kunder hurtigt bredbånd til 199 kroner om måneden.
Og det tilbud gælder også eksisterende kunder, hvilket TDC imidlertid overhovedet ikke har slået på tromme for, skriver avisen.
Men med en opringning kan det problemet løses hurtigt, og eksisterende TDC-kunder kan slippe for at betale 1.560 kroner mere om året end nye kunder for en fire megabit-forbindelse.
TDC oplyser, at selskabet ikke mener, at selskabet kan tage en beslutning af den pågældende slags for kunderne.
”Fordi vi har en dominerende stilling, er vi underlagt begrænsninger i konkurrenceloven i forhold til at stille loyale kunder bedre,” lyder det fra underdirektør Rene Brøchner til Jydske Vestkysten.