Artikel top billede

Staten klar til at fyre offentligt it-ansatte

Frigørelse, frivillig aftrædelse og genplacering rammer knap 800 af de i alt 4.700 administrative ansatte i staten i den omfattende it-omkalfatring, som kan være i vente.

Læs: Så mange er truet af fyring i hver faggruppe.

Knap 800 af de i alt 4.700 administrative medarbejdere i staten bliver berørt af enten fyring, genplacering eller frivillig aftrædelse i forbindelse med en gigantisk it-omlægning af statens administration af løn, HR, rejseaktivitet og bogholderi.

Det fremgår af en rapport fra Finansministeriet, som Computerworld er i besiddelse af.

Finansministeriet arbejder på at indfri regeringens regeringsgrundlag fra 2007.

"Regeringen vil i 2008 tage initiativ til at effektivisere den statslige administration gennem et øget tværministerielt samarbejde om at løse de administrative opgaver. Eksempelvis kan udvalgte opgaver med fordel standardiseres, digitaliseres og samles i tværministerielle servicecentre," hedder det i rapporten.

To service-centre

I praksis lyder Finansministeriets anbefaling på at etablere to administrative servicecentre.

Det ene skal stå for administrativ it, mens det andet skal står for bogholderi, løn, HR og rejseomkostninger til de 81.000 medarbejdere i statens 176 virksomheder.

Computerworld erfarer, at Finansministeriet indstiller, at anbefalingerne fra rapporten indarbejdes som ændring i det finanslovsforslag, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede i går.

Her talte ministeren ikke om statslige fyringer, men at effektiviseringsgevinster ved servicecentrene vil blive fremlagt i løbet af foråret.

Besparelser

De samlede besparelser beløber sig ifølge rapporten til i omegnen af 700 millioner kroner per år.

Hver femte administrativ medarbejder i staten vil blive berørt af ændringerne i form af fyringer, frivillig aftrædelse eller genplacering.

Specifik på it-området skal 65 medarbejdere skæres bort ved frivillig fratrædelse, 260 skal...fortsættes

...genplaceres og 108 skal fyres.

Finansministeriet forberedt

Af rapporten fra Finansministeriet fremgår det klart, at ministeriet er bevidst om modtagelsen af budskabet hos medarbejderne.

Èt helt kapital omhandler udelukkende "medarbejderforhold og ledelse. Her gøres det klart overfor regeringen, at man ikke skal love jobgaranti.

""Det anbefales, at der ikke udmeldes jobgaranti i forbindelse med etableringen af administrative servicecentre. I stedet bør der udmeldes en tryghedstilkendegivelse, som det skete i forbindelse med kommunalreformen," hedder det.

Det foreslås, at der anvendes følgende formulering:

"Alle medarbejdere, som berøres af omorganiseringen af de administrative funktioner, tilbydes gode udviklende arbejdspladser med samme jobsikkerhed som i dag. Løbende information, åben dialog og så tidlig inddragelse af medarbejdere som muligt skal medvirke til at skabe tryghed for de medarbejdere, der bliver berørt af omorganiseringen."

Genplacerede ikke sikre

Selv om en medarbejder er blevet lovet genplacering, er det ingen garanti for, at man slipper uden fyringer.

"I forbindelse med kommunalreformen og politi- og retskredsreformen fulgte de enkelte medarbejdere med opgaverne. Det foreslås, at der i etableringen af administrative servicecentre benyttes samme model, hvilket indebærer, at medarbejderne umiddelbart overflyttes til de nye centre, hvorefter de efterfølgende personalereduktioner om nødvendigt foretages.", står der i rapporten.

Begrænset høring

Finansministeriet vurderer samtidig, at det kun i begrænset omfang er nødvendigt med partshøring og varsling ved forflyttelser, da det hele foregår inden i det storkøbenhavnske område.

De genplacerede medarbejdere bliver altså ikke flyttet mange kilometer fra deres nuværende arbejdsplads.

Læs: Så mange er truet af fyring i hver faggruppe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere