Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Sådan kan du tjene kassen på en prinsedåb

Klumme: Årsbestemte begivenheder og internationale arrangementer kan være med til at øge opmærksomheden på din hjemmeside.

Man ved i god tid, når større begivenheder, der interesserer nationen, ruller ind over landet.

Det kan være et VM i fodbold, Olympiske Lege, det kan være et royalt bryllup og så videre.

I det hele taget er der begivenheder, der enten er årstidsbestemte, royale, tidsbestemte eller hvad pokker ved jeg.

Fælles for dem er, at det er noget, du kan planlægge kampagner til.

Hvis man for eksempel sælger rødvin, hvorfor så ikke lægge sig i slipstrømmen af Valentines Day og alle de andre forskellige højtider og lave nogle microsites, der fokuserer på netop de dage.

Linke til dig

Det vil sige lave en tre-fire sider, der fortæller noget om Valentines Day, og hvorfor det er en smaddergod ide at give rødvin i stedet for chokolade, og så måske nogle links til andre gode ressourcer, som du måske så kan overtale til at linke til dig.

Sørg for at optimere til søgemaskinerne, og brug tid på at skaffe nogle relevante links, der peger på din side.

Nu er der skabt en marketingmaskine, der virker i de dage, hvor der er Valentine i luften.

Sådan et site vil give pote de næste 100 år, så det kan godt betale sig at gøre sig umage.

Hvis man gør dette til jul, nytår, andre højtider og begivenheder, betyder det, at når folk søger på Valentines Day, juleaften eller lignende, dukker ens website op på det pågældende område med anbefalinger af de produkter, man sælger.

Folk søger faktisk på det

Her kan man rent årstidsbestemt hurtigt finde 15-20 begivenheder, som folk går på nettet og søger på.

Derudover skal man tænke fremad. Hvad bliver den næste store begivenhed?

For eksempel kunne man, dengang lilleprinsen skulle døbes, i god tid have lavet en side omkring prinsedåben med de facts, man nu havde.

Og i forbifarten foreslå at tage et godt glas i den anledning.

Den er rigtig langt ude, ingen tvivl om det. 99 procent vil grine af det og sige, at det er for meget.

Men den ene særling ud af 100 vil sige: “Nå ja, det er måske lidt fjollet, men jeg stod faktisk lige og overvejede at købe noget rødvin”, og kan man få 50.000 besøgende, så hænger det jo fint sammen.

Man skal huske på, når man laver mange tiltag på sine sites, for eksempel omkring prinsedåben, at de næste 1.000 år vil der være folk, som søger på hans navn, dåb med videre.

Omsætning vil stige

Det vil sige, at den side vil få mange besøgende, lige når det sker. Bagefter får man måske kun et par besøg om dagen.

Men igen, hvis hver 100. person går ind og køber et produkt, så får man de næste mange år syv-otte nye kunder om året, og har man lavet 500 af den slags sider med alt fra årstider til begivenheder og så videre, så kan du selv begynde at regne ud, hvad din omsætning vil stige med.

Det fantastiske er, at har du lavet siden én gang for alle, jamen, så er det én gang for alle. Så ligger den på nettet og suger kunder til sig, stille og roligt og vil være en del af din generelle markedsføringsplan.

Plus Google og de andre søgemaskiner vil sige, at det er flottere.

Computerworlds klummer afspejler ikke nødvendigvis Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere