Artikel top billede

Kæmpe trådløst netværk styres med visualisering

Tema: Et værktøj til visualisering sparer tid, når RUC skal finde den bedste placering af 300 nye basestationer i universitetets trådløse netværk.

Med over 200 basestationer har Roskilde Universitet (RUC) et meget omfattende trådløst netværk. I næste generation venter netværksfolkene, at der bliver brug for 300.

Til at planlægge hvor de nye basestationer (access points) skal placeres, bruger de et grafisk værktøj, Trapeze RingMaster.

"Vi importerer AutoCAD-tegninger af det hus, vi skal lave trådløst netværk i. Så kan vi med musen trække en basestation ind og se konsekvenserne for båndbredde og signalstyrke. Vi kan placere flere basestationer og se, hvordan de indvirker på hinanden," fortæller netværkssupporter Glenn Møller-Holst, RUC.

Det er ikke første gang, RUC bruger et grafisk værktøj. Siden 2003 har universitet benyttet programmet Ekahau. Men det har it-afdelingen brugt på mere traditionel vis til at lave såkaldte site surveys.

Det vil sige, at man indscanner et kort over bygningen i programmet, der kører på en bærbar pc. Derefter går man rundt i bygningen med pc'en og markerer, hvor man befinder sig på givne tidspunkter.

Ekahau måler så løbende på signalstyrken fra de basestationer, der er installeret i den. De skal altså være placeret på forhånd.

Sparer tid

"Ekahau giver et eksakt billede af dækningen. Men det er tidkrævende. Først skal man stille basestationerne op, og så skal man bruge en halv dag på at gå rundt og måle op. Med RingMaster kan vi hurtigt se effekten af ændringer, før vi sender elektrikeren ud for at installere," siger Glenn Møller-Holst.

Brugen af RingMaster blev gjort lettere af, at universitetet har opdaterede AutoCAD-tegninger af alle huse. På tegningerne er også angivet, om vægge er af beton, gips eller andre materialer. Det har stor betydning for, hvor meget de dæmper eller reflekterer signalet.

Foreløbig har RingMaster været brugt til at planlægge placeringen af basestationer i et enkelt hus. Fremover vil det blive brugt til hele det nye trådløse netværk, som universitetet er i gang med at indføre.

"RingMaster er en hurtig og nem måde at lave en god dækning i en bygning på. Men vi har opdaget nogle detaljer, hvor vi skal indlægge ekstra information i programmet. For eksempel har energiruder en meget større refleksion end almindelige vinduer, og nogle gipsvægge kan være beklædt med metalfolie, der reflekterer signalet," fortæller netværkssupporter Kim Nørby Hansen fra RUC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere