Artikel top billede

It-firmaer rasler ned ad image-ranglisten

Aldrig har it-branchen har haft mere brug for at tiltrække arbejdskraft. Alligevel tonser it-virksomhederne ned ad image-ranglisten med fuld fart.

Læs: Ranglisten over de mest tiltrækkende it-firmaer

IBM, Nokia og TDC er alle røget ned ad listen over de 50 bedste arbejdsgiver-brand, sådan som studerende på økonomi-, handels- og forretningsorienterede studier opfatter dem.

Det viser den årlige undersøgelse fra firmaet Universum, som er specialist i såkaldt employer branding. Godt 6.700 studerende deltog i undersøgelsen.

Kun Microsoft og Siemens holder skansen i forhold til året før.

Holdningen til it-firmaerne blandt studerende på ingeniør-, naturvidenskabelige- og it-studier ser endnu værre ud.

De fleste vælter ned

Her er IBM, Nokia, Terma, Microsoft, Siemens, Sun Mircosystems, Ericsson og Cisco Systems alle raslet voldsomt ned ad listen.

Kun Microsoft Development Center Copenhagen holder image-skansen og går én plads frem.

De danske it-virksomheder taber altså terræn på image-fronten i forhold til andre brancher, når man spørger de studerende om, hvor de helst vil arbejde.

Uundværligt

Men et godt brand er uundværligt i den kamp for medarbejdere, som it-branchen står midt i, siger studielektor med speciale i corporate brand, Henrik Merkelsen, fra Copenhagen Business School.

Han forklarer, at alle brancher kæmper om medarbejdere, og de virksomheder, der er længst fremme med deres brand-strategi, rykker hurtigst op af ranglisten.

Skuffet og trist

Administrerende direktør Jørgen Bardenfleth fra Microsoft er skuffet over, at it-virksomhederne falder ned ad listen.

"Det er trist og skuffende, at de unge ikke vil vælge branchen, selv om vi hos Microsoft klarer os," siger han.

Han peger på, at initiativer som...fortsættes

... it-natten og rollemodeller forhåbentlig vil vende billedet.

It-natten, som brancheforeningerne ITEK og IT-Branchen står bag, giver gymnasielever mulighed for at besøge it-virksomheder og få indtryk af, hvordan det er at arbejde der.

Rollemodeller er et projekt fra IT-Branchen, der går ud på at samle en række engagerede unge medarbejdere fra forskellige it-virksomheder, som skal ud og møde de unge på uddannelsessteder og messer.

Samtidig tror han, at Microsoft lever højt på at være kåret til årets bedste arbejdsplads to år i træk.

"Det giver os mulighed for at forklare om vores fleksibilitet, karrieremuligheder, rejser til udlandet og så videre. Det giver et godt brand," siger direktøren.

Bør ligge i top

Hos IBM, der er røget to pladser ned ad ranglisten, erkender man, at det burde være bedre.

"It-branchen bør selvfølgelig ligge i top, når det gælder de unges præferencer for job, fordi it-branchen har utroligt meget at tilbyde de unge - både når det gælder faglig udvikling, banebrydende projekter, internationale karrieremuligheder og gode arbejdsforhold." siger kommunikationschef Marie-Louise Arnfast fra IBM.

"Vi gør i branchen og som enkeltvirksomhed en stor iindsats for at synliggøre det - men vi kan sikkert gøre mere." siger hun.

Hun mener, at branchen bør sætte ind på flere områder.

"Vi skal blandt andet blive bedre til at forklare, at arbejdet i en it-virksomhed handler om meget andet end teknologi, selv om det også er spændende og centralt," forklarer hun.

"Mange jobs i it-branchen handler jo også om generelle forhold som at drive forretning og at få mennesker til at arbejde sammen" siger Marie-Louise Arnfast.

TDC: Vi har en udfordring
Hos TDC er man ked af nedgangen på ranglisten.

"Vi har en udfordring med vores image, og det er nok den væsentligste grund. Vi skal derfor blive bedre til at gøre det tydeligt, hvor spændende en arbejdsplads TDC er for kandidater, der vil have den bedste mulighed for at udnytte deres potentiale, som man reelt kan finde i Danmark." siger koncern HR direktør i TDC, Jesper Theill Eriksen.

På it-fronten går TDC først og fremmest efter kandidater, og TDC arbejder derfor målrettet med forskellige it-kandidatuddannelser.

Her har virksomheden kontakt til de studerende, fortæller om TDC og de it-relaterede projekter til virksomheden, forklarer Jesper Theil Eriksen.

"Vores mål er at skabe netværk med de studerende," siger han.

Senest har TDC igangsat et initiativ, hvor virksomheden tilbyder de it-ansatte at læse på diplomuddannelser og samtidig få en bedre føling med uddannelses-institutionerne.

Desuden har selskabet etableret et TDC it-akademi med forskellige indlæg hver anden uge.

"Vores mål er at skabe et stimulerende miljø," siger HR-direktøren.

Han forklarer, at det naturligvis er afgørende for realiseringen af TDCs strategi at kunne rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere.

Læs: Ranglisten over de mest tiltrækkende it-firmaer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere