Artikel top billede

Den hurtigste bredbåndshastighed er på 3 Mbit, men det er også rigeligt til de fleste, mener administrerende direktør Peter Jerry Sørensen.

TDC-udfordrer dumper priser på trådløst bredbånd

Clearwire, der siden 2005 uden større succes har forsøgt at trænge dybt ind på det danske bredbåndsmarked, dumper priserne på selskabets trådløse bredbånd.

Clearwire sænker priserne med op til 50 procent i jagten på succes på det danske bredbåndsmarked.

Selskabet har siden 2005 forsøgt at overbevise danskerne om, at de skal investere i en Wimaxx-boks og satse trådløst, når de køber bredbånd.

Ambitionen har hele tiden været at tjene kassen på at skabe et reelt alternativ til TDC's kobberinfrastruktur, der fortsat dominerer det danske bredbåndsmarked fuldstændig.

TDC sidder ifølge den seneste statistik fra IT- og Telestyrelsen alene på 56,6 procent af alle solgte bredbåndsforbindelser.

Dertil kommer alle de ADSL-forbindelser, som andre bredbåndsselskaber sælger til danskerne ved at leje sig ind på TDC's netværk.

Sidder på en procent af markedet

Konkurrencen har hidtil været hård ved Clearwire, der kun har formået at tiltrække 18.800 kunder.

Dermed sidder Clearwire på en procent af markedet, da 1.860.000 danskere ifølge den seneste telestatistik fra IT- og Telestyrelsen har en bredbåndsforbindelse.

"Det er helt efter planen, og vi følger fortsat vores vækststrategi," siger Peter Jerry Sørensen, administrerende direktør for Clearwire i Danmark, som samtidig slår fast, at prisnedsættelserne kommer nu for at følge med markedet.

Med prisnedsættelserne følger Clearwire i hælene på en lang række tele- og bredbåndsselskaber, som det seneste år har sænket priserne og øget hastighederne på bredbåndsforbindelser markant.

Som et eksempel kan nævnes Fullrate.

I januar 2007 tilbød selskabet en 2Mbit/512Kbit-forbindelse til 299 kroner om måneden. I dag sælger selskabet en 10 Mbit/1Mbit-forbindelse til samme pris.

Lave hastigheder

Det er dog langt fra den slags hastigheder, Clearwire tilbyder dets brugere.

Den hurtigste bredbåndshastighed i Clearwires sortiment er på 3 Mbit, men det er også mere end rigeligt til de fleste forbrugeres behov, mener Peter Jerry Sørensen, administrerende direktør for Clearwire.

"Vores trådløse bredbåndsprodukter er skræddersyet til de mange privat- og erhvervskunder, der hovedsaligt anvender nettet til mails, e-banking, søgninger, ip-telefoni, musik samt anden normal internettrafik," siger han.

0,5 Mbit til 69 kroner per måned

Han lægger ikke skjul på, at prisnedsættelserne primært skal komme den slags kunder til gavn.

Efter prisnedsættelsen lander Clearwires priser for en 0,5 Mbit-forbindelse på 69 kroner om måneden, 1 Mbit koster 139 kroner, mens en 1,5 Mbit-forbindelse koster 169 kroner om måneden.

Upload hastighederne på alle produkter er 192 Kbit/s

Nej tak til storforbrugere

Peter Jerry Sørensen slår samtidig fast, at Clearwire bevidst forsøger at styre fri af de kunder, der i deres øjne har et massivt overforbrug. Derfor har selskabet også lagt et loft på forbruget på 5 GB per måned.

"Det svarer til 250.000 e-mails, 2.500 billeder eller omkring 75.000 hjemmesidevisninger per måned. Det er mere end rigeligt for de allerfleste forbrugere, og det er denne gruppe af kunder, vi gerne vil tiltrække, fastholde og forkæle," siger han.

Han frygter ikke, at begrænsningen vil få en masse bredbåndskunder til at fravælge Clearwire.

"Vores undersøgelser viser, at 92 procent af kunderne ikke kommer i nærheden af de 5 GB om måneden. De sidste otte procent henviser vi i stedet til en af vores konkurrenter," siger Peter Jerry Sørensen.

Clearwire leverer trådløst bredbånd via egne sendemaster og dækker i dag 25 byer og byområder i København, Århus, Roskilde, Odense, Esbjerg, Randers og Aalborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere