Artikel top billede

Danske webhotel-kunder sendt i sort i flere dage

Mange Gigahost-kunder har haft sorte hjemmesider siden i mandags, fordi webhotellet tilsyneladende har smidt kundernes index-filer væk.

Web-hotellet Gigahost har et problem.

Virksomheden har nemlig flere utilfredse kunder, der raser over selskabet på Macnyts forum, fordi de i mandags mistede deres index-filer på en af Gigahosts servere.

Manglen af index-filer har sendt Gigahost-kundernes hjemmesider i sort, fordi der ikke kan etableres kontakt til index-html-filerne, som er indgangen til en hvilken som helst hjemmeside.

Derudover er alle andre index-filer også blevet slettet – herunder index.php-filer.

Gigahost forklarer til Computerworld, at selskabets support-afdeling arbejder på at genskabe de manglende filer.

Håber på kunde-backup

En af Gigahost-kunderne, Morten Johansen fra enkeltmands-firmaet Lystorp Design, har skrevet til Gigahost tre gange og har efter lidt ventetid fået følgende skriftlige svar tilbage fra Gigahost i går:

"Fejlen skyldes, at der ikke en en index fil til stede, der desværre gik tabt under arbejdet med webserveren i går. Vi beklager situationen. Vi er i gang med at finde backup af filerne, dog kan vi ikke love noget, og håber at du har en backup på din egen computer," lyder forklaringen fra Gigahost ifølge Morten Johansen.

Gigahost har skriftligt meldt tilbage til en af Macnyts andre debatører, at det ikke umiddelbart kan genskabe index-filerne ved hjælp af backup.

Ironisk nok har selskabet umiddelbart mistet index-filerne, mens det er i gang med at lancere et kontrolcenter, som netop skal sørge for at fejlrette på blandt andet serverne.

Til Computerworld forklarer Gigahost, at det gennemgår alle backup-rutiner for at undgå lignende fejl og, at alle berørte kunder er blevet underrettet om fejlen.

"Men det er ikke rigtigt, fordi jeg hørte først fra Gigahost, da jeg selv havde kontaktet selskabet," raser Morten Johansen.

Kæmpe-pinligt

Selvom nedbruddet tilsyneladende kun drejer sig om en af selskabets servere, web2, er 51 kunder i følge Gigahost blevet ramt.

"Det er jo kæmpe-pinligt, at et selskab overhovedet kan udbyde en webhotel-service og så smide index-filerne væk. Det kunne være klaret med en backup-løsning," fnyser Morten Johansen.

Han regner med, at han selv skal bruge adskillige timer på at genskabe index-filerne i sit Joomla content management system (CMS).

"Der er jo index-filer hele vejen ned i strukturen i alle mapper i Joomla, og det vil tage omkring en time at genskabe index.php-filerne i hver enkelt undermappe," forklarer Morten Johansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren