Artikel top billede

Net-butik får tvangsfjernet E-mærke efter tvist

Netbutikken GoBlue har ikke rettet sig efter en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet. Derfor trækker E-handelsfonden for første gang et E-mærke tilbage. GoBlue trækker på skuldrene.

Forbrugerklagenævnets afgørelser skal følges, ellers mister man e-mærket. Det understreger E-handelsfonden i dag, hvor netbutikken GoBlue har som den første mistet sit e-mærke.

GoBlue.dk, som forhandler mobiltelefoner, PDAer og udstyr til mobiltelefoner har fået frataget sit e-mærke af E-handelsfonden, fordi firmaet ikke har fulgt en afgørelse i Forbrugerklagenævnet.

Efter klagesagen, hvor GoBlue blev pålagt at tilbagebetale pengene til en forbruger, har GoBlue ikke efterlevet kravet indenfor tidsfristen. På den baggrund har E-handelsfonden altså taget e-mærket fra netbutikken.

Det er E-handelsfonden, der administrerer e-mærket på vegne af blandt andet Forbrugerrådet, Dansk Industri og en række andre organisationer.

Tilliden er afgørende

Lars Schmidt Larsen, direktør i E-handelsfonden, forklarer, at det er afgørende for forbrugernes tillid til e-mærket, at de mækede butikker efterlever lovgivningen og de afgørelser, der træffes.

”Det er ikke acceptabelt, at en e-mærket netbutik ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser inden for fristen, så forbrugeren kommer i klemme. Derfor skrider vi ind med en direkte fratagelse af GoBlues e-mærke,” siger Lars Schmidt Larsen.

Han tilføjer, at GoBlue først om seks måneder igen kan søge om at få tildelt e-mærket.

Direktøren for E-handelsfonden forklarer, at forbrugeren, der har klaget over GoBlue, henvendte sig til fonden.

Ejer: En fejl
Allan Makhoul, der ejer GoBlue, beklager sagen, som han mener bunder i en fejl.

Han forklarer, at han først ville anke afgørelsen og gå i retten med sagen, men at han ikke kan dokumentere det.

"Hvis vi kunne fremskaffe det bevis, så var det bedre. Det er ikke noget at gøre. Vi har ikke fremskaffet den dokumentation," siger Allan Makhoul.

Han fortæller, at pengene nu er betalt til den utilfredse forbruger.

"Vi overvejede at gå i retten, men det bliver for dyrt, så pengene er betalt," konstaterer Allan Makhoul.

Han vil søge om at få e-mærket igen om et halvt år.

"Det er gået efter reglerne. vi har dummet os, og skulle måske have haft det på skrift," siger Allan Makhoul og tilføjer, at firmaet også kørte fint, før det fik e-mærket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere