Artikel top billede

Adobe og Apple udspionerer dig

Når du starter et af Adobes programmer eller Apples iTunes Ministore, rapporterer applikationen data om dine brugervaner til et analysefirma, der arbejder for Adobe.

Et spionprogram går i gang med sit listige arbejde hver gang, brugere af applikationer fra Adobe og Apples iTunes Ministore bliver aktive.

Webanalysefirmaet Omniture er et såkaldt 'usage-tracking site', der kortlægger brugerdata, og hver gang applikationen Adobe Creative Suite 3 (CS3) startes, forsøger den at kontakte Omniture.

Helt konkret forsøger applikationen at kontakte, hvad der ser ud til at være en lokal IP-adresse på netværket: 192.168.112.2O7.net.

Et o og ikke et 0

Måske tjekker applikationen bare, at du ikke kører flere kopier af din lovligt erhvervede software på dine computere, som også Microsoft Office gør det.

Nej, ifølge Charles Arthur fra avisen The Guardian så er der ikke tale om en lokal IP-adresse. Det, der ser ud til at være et 0 i slutningen af adressen er faktisk et O (altså bogstavet O og ikke et nul). Og så har IP-adresser i øvrigt ikke endelser i stil med .com, .net eller .org.

Faktisk kontakter applikationen adressen 2O7.net, som er ejet af Omniture. Brugeranalyse-selskabet indsamler blandt andet data om, hvor ofte, hvor længe og i øvrigt hvilke hjemmesider du besøger, hver gang du har gang i din browser.

Vejen uden om Omniture

Det står ikke helt klart, hvad der egentlig er formålet med den dataindsamling, som Omniture foretager for blandt andre Adobe, men på selskabets hjemmeside er der en
brugsanvisning
, der giver mulighed for at slippe for denne overvågning.

Historien her er oprindelig set på PC World Norges hjemmeside, og den har genereret masser af debat i forskellige fora på internettet.

Udover
The Guardian's omtale af sagen er der også gang i den på det alternative nyhedssite
uneasysilence
.

Her er masser af indlæg heriblandt kommentarer fra både en Adobe-medarbejder og en Microsoft evangelist.

Hvis man som bruger er tilstrækkelig bekymret for en sådan uvarslet overvågning kan man enten gøre brug af Omnitures egen
brugsanvisning
, man kan sortliste IP-adressen i sin firewall, eller man kan holde helt op med at bruge de nævnte applikationer.

Spørgsmålet er selvfølgelig stadig, hvor mange spioner der findes derude for hver, der bliver opdaget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere