Det er ikke kun i Norge, at trådløse netværk møder modstand i dele af befolkningen.
Mens trådløse net bliver stadigt mere udbredte, kæmper en gruppe danskere i foreningen Vore Børns Fremtid mod udbredelsen af de trådløse teknologier.
Foreningen mener, at elektromagnetisk stråling er skadeligt for mennesker og arbejder derfor på at samle alt kritisk materiale om emnet.
Dermed er det ifølge foreningen ikke blot mobilnettet, men også de trådløse teknologier, som kan være helbredsskadelige.
"Vi samler den kritiske del af informationssiden, fordi vi føler, at der har været mangel på uvildighed," siger Michael Schultz.
Ifølge Michael Schultz refererer foreningen især udenlandske forskeres eksisterende viden på internetsiden.
Ensidig information
Problemet er nemlig, at befolkningen ikke får sandheden at vide af Sundhedsstyrelsen og andre offentlige myndigheder, fordi myndighederne vejer økonomiske interesser hos industrien tungere end helbredet hos befolkningen, mener Michael Schultz.
"Vi har ikke nogen specielle biologiske forudsætninger for at kritisere. Det overlader vi så til amerikanske, engelske og tyske forskere, og det er så deres kritik, vi viderebringer."
Foreningen undrer sig ifølge Michael Schulz over, at myndighederne kategorisk bliver ved med at afvise "tusindvis" af forskeres advarsler om stråling fra mobiltelefoner og trådløse teknologier.
"Selvfølgelig håber vi, at det ikke er så slemt, som efterhånden tusindvis af forskere siger. For vores allesammens skyld," siger Michael Schultz.
Afviser kritiske rapporter
Grundlæggende anerkender foreningen ikke de grænseværdier og anbefalinger omkring mobilstråling og brug af trådløst netværk, som Sundhedsstyrelsen og andre myndighedsinstitutioner har offentliggjort.
"Vi har jo kendskab til massevis af rapporter, der siger det modsatte. Det er jo rapporter, som danske politikere har taget op og gentagne gange spurgt både Sundhedsstyrelsen og videnskabsministeren om. Og man afviser kategorisk alt, der er kritisk," siger Michael Schultz.
En af de meget populære trådløse teknologier er de trådløse netværk. På hvilke punkter kan de udgøre en helbredsrisiko?
"Vi kan stadigvæk kun henvise til den nyeste engelske viden, hvor der for tiden er målinger, der viser, at der i et klasseværelse vil være en stråling, der periodevis er fire gange så høj som fra mobilmaster. Og det, der er problemet ved de bærbare computere er, at du sidder med dem inden for sikkerhedsafstanden på 10 til 20 centimeter, som producenterne mange gange selv angiver."
Findes der undersøgelser som påviser, at trådløse netværk kan have indvirkning på menneskers helbred eller er det bare fornemmelser?
"Nej, problematikken er nøjagtig den samme som med mobiltelefoni, fordi det er mikrobølger, og stort set det samme frekvensområde, der bruges. Om det hedder Wi-Fi, WiMax eller GSM er sådan set irrelevant. Problematikken er den samme, fordi det hele er baseret på mikrobølger. Og det er pulseringen, der ifølge den allernyeste viden giver problemer i forhold til kroppens immun- og forsvarssystem."
"Kroppen og livet har gennem evolutionen udviklet sig gennem tusinder af år og gradvist tilpasset sig de klimatiske forhold og strålingen ude fra verdensrummet. Ifølge industrien er strålingen fra mobiltelefoni og trådløse netværk styrkemæssigt meget lav."
"Men hvis man sammenligner de menneskeskabte mikrobølger med dem fra verdensrummet, så er mikrobølger fra rummer meget svagere. Og de er ikke pulserende. og det er egentlig det, der er problemet"
Men når man spørger Sundhedsstyrelsen og eksempelvis professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet, så får man at vide, at der ikke findes noget, der kan påvise, at der skulle være et problem, videnskabeligt set. Når de måler på radiobølger og styrker fra mobiltelefoner og trådløse net, så er de ikke så høje, som de grænseværdier, man har sat.
"Nej, og det er netop det, der er vores pointe. Grænseværdier er ikke nødvendigvis et udtryk for sundhed. Man har sat nogle grænser, som ikke skader helbredet på kort sigt, bortset fra mobilmasterne, der kan give bygningsarbejdere forbrændinger. Men der er jo meget stor sandsynlighed for, at teknik- og kapitalinteresserne er gået forud i det her spil."
"Men det er utroligt underligt, at en tekniker som Gert Frølund, som ikke er biolog eller biokemiker og ikke arbejder med menneskers celler, men kun arbejder med teknologien, påstår, at der ikke findes undersøgelser, der viser, at kroppen påvirkes."
Når Sundhedsstyrelsen siger at det er i orden, og at der ikke er nogen fare, er det så også fordi, at styrelsen er blevet betalt af industrien?
"Nej, jeg tror ikke, der er nogen, der er blevet betalt. Jeg tror, man har sat en udvikling i gang, som en masse mennesker lever af. Og det kan ikke undgås, at der er nogen, som har en fætter, kusine eller bror, som er ansat der. Og pludselig finder man ud af, at det her er træls. Jeg tror ikke på, at der sker bestikkelse, som nogen gør."
"Jeg tror, at det er udviklingen, der har været sådan, og ligepludselig er alle blevet afhængige af den teknologi. Og der er ikke ret mange, der har lyst til at forholde sig til, at det, de går og gør til hverdag faktisk ikke er særlig smart. Der er også den professionelle del af det, at skulle erkende at man tog fejl.
Men eksempelvis professor Gert Frølund Pedersen siger jo, at industrien lynhurtigt ville kunne sænke sendestyrken 10 gange, hvis det var nødvendigt. De ville jo også risikere retssager, hvis folk blev syge. Hvorfor tror I ikke på, at industrien gør det bedste for kunderne?
"Aalborg Universitet er jo Silicon Valley for trådløs teknologi. Det er det, som man mener, man skal leve af heroppe. Det, jeg savner og efterlyser, er et nuanceret billede af, at de offentlige myndigheder anerkender, at der er berettiget tvivl ,og at der er kritiske rapporter, i stedet for at affærdige at de rapporter eksisterer."
Hvordan bliver I enige?
"Jeg mener, at Sundhedsstyrelsen skal tage stilling til, om styrelsen er der for befolkningens skyld eller for virksomhedernes skyld. Jeg føler- at det kunne hedde National Board of Corporate Health og ikke bare Health. Det er den fornemmelse- vi står med efter at have beskæftiget os med det i fire år."
"Jeg føler, at man også på det her område kunne vinde ved at tage miljø- og sundhedsmæssige dimension ind i produktudviklingen, og forholde sig til den. For der er ingen der vinder ved at der er nogle langtidskonsekvenser ved det her, som vi kommer til at betale en kæmperegning for om 15 eller 20 år."