Artikel top billede

"Det manglende kendskab kan skyldes, at eksempelvis Firefox eller OpenOffice lanceres som et alternativ til Microsoft og ikke som et produkt, der er skabt af en bevægelse," siger Jesper Holck fra CBS. Foto: iStockPhoto

Hver anden dansker kender ikke open source

Over halvdelen af danskerne har aldrig hørt om open source, viser en undersøgelse foretaget af Computerworld. Blandt dem, der kender produkterne, er de til gengæld meget populære.

Den danske befolkning er tryg ved Microsoft og kender i stor udstrækning slet ikke til open source-software.

Sådan lyder en af konklusionerne af en undersøgelse, som Computerworld har foretaget sammen med analysefirmaet Userneeds.

I undersøgelsen har vi spurgt knap 1.200 danskere om deres holdning og kendskab til open source-produkter.

56 procent af de adspurgte danskere siger, at de aldrig har hørt om open source-programmer, mens 38 procent kender et eller flere af slagsen. Seks procent ved ikke.

"De tal overrasker mig," siger Jesper Holck, lektor på Copenhagen Business School og ekspert i Open source-software anvendelse.

"Jeg havde forventet, at mere en halvdelen af danskerne ville kende til open source."

Ved ikke, hvad det er

Jesper Holck mener, at en del af forklaringen kan findes i, at danskerne rent faktisk benytter produkterne uden at vide, at der er tale om open source.

"Resultatet tyder på, at open source-folket har et kommunikationsproblem. Det kan dog også skyldes, at eksempelvis Firefox eller OpenOffice lanceres som et alternativ og ikke som et produkt, der er skabt af en bevægelse," siger han.

Formanden for open source-leverandørerne (OSL) i Danmark tolker dog tallene noget mere optimistisk.

"Jeg er positivt overrasket over, at en tredjedel af almindelige danske it-brugere kender til open source," siger Morten Kjærsgaard.

"Selv om folkelig opbakning ikke er den afgørende faktor, er det en positiv indikator på, at vi gør noget rigtigt."

Det er gratis

Til gengæld bruger mange af de personer, der har kendskab til open source, også programmerne.

Lige godt hver fjerde dansker benytter således programmerne i en eller anden form.

"Det lader til, at kunderne er tilfredse," siger Morten Kjærsgaard.

"Samtidig tyder det på, at man med en målrettet kommunikationsstrategi kunne komme rigtig langt ud."

Den primære begrundelse for at vælge open source er prisen.

Hele 84 procent af dem, der har kendskab til open source siger nemlig, at de forbinder begrebet med gratis software.

Undersøgelsen er foretaget via internettet, og er således repræsentativ for den del af befolkningen, som har net-adgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere