ComputerViews: Magtens ansigter skifter udseende i disse år.
I en global innovationsøkonomi, hvor den gode ide kan flytte verden, er klodens mest magtfulde erhvervsmand Apples topchef, Steve Jobs.
Det er i det mindste, hvad det indflydelsesrige erhvervsmagasin Fortune når frem til med sin Top 25-liste over verdens mest magtfulde i erhvervslivet.
Fortunes liste – og nye magtbegreb – er interessant. Magt handler ifølge magasinet i dag om ”at formå at opnå de mål, man sætter sig”.
Blød magt kan forandre
Hvis du mister den evne, står du med alvorlige problemer.
Hvis du har den, kan du forandre verden – og lukrere på det.
Denne magtdefinition er formuleret af Joseph Nye, rektor på Harvard's Kennedy School of Government, og oprindeligt tænkt som et begreb for storpolitisk magt i en verden, hvor hård magt – hvor man truer og tvinger sin vilje igennem med militær styrke – er erstattet af blød magt, hvor man overtaler folk og forhandler sig til målene.
Nyes tanker har ændret den måde, som udenrigspolitik bliver ført på.
Pointen er, at erhvervslederne i dag står i samme situation, som de politiske ledere.
De tider er forbi, hvor rå magt i skikkelse af størrelse, position og markedsandele sikrer indflydelse på, hvordan fremtiden former sig.
For eksempel er Microsoft nok installeret på 90 procent af verdens pc’er og har derfor økonomiske muskler nok til at opkøbe stort set alle potentielle trusler.
Men med gratis operativsystemer som Linux på markedet er rå kapitalkraft ikke længere nok til at fastholde Microsofts magt over fremtiden.
Fyringstrusler duer ikke mere
Tilsvarende kan erhvervslederne i ringere grad bruge fyringsinstrumentet til at få medarbejderne til at makke ret.
På et arbejdsmarked, hvor talent er i underskud og medarbejderne konstant har to jobtilbud i baglommen, betyder en fyringstrussel ikke nødvendigvis det store.
Der skal bløde magtinstrumenter til, som overtalelse og engagement omkring sagen.
Traditionel rå magt er derfor ifølge Fortune afløst af en ny ”cool” magt, som handler om nye ideer med overbevisningskraft nok til at mobilisere masserne.
Den slags ideer er iPod, iTunes, iPhone og Pixar eksempler på.
Selv om Apple ikke har adgang til musikindustriens veletablerede distributionssystemer og er en outsider inden for mobiltelefoner og film, så har Jobs formået at redefinere markederne til sin egen fordel, ligesom talenterne flokkes til Apple.
Det handler også om innovation
”Cool” magt er tæt beslægtet med innovation.
Nytænkende rebeller med radikale ideer får derfor mere pondus, men det udelukker på den anden side ikke topledere fra etablerede virksomheder.
Jeff Immelt fra General Electric, Katsuaki Watanabe fra Toyota og A.G. Lafley fra Procter & Gamble er alle på listen – og er alle innovative industrialister, hvis virksomheder rangerer højt på magasinet Business Weeks liste over verdens mest innovative virksomheder – en liste, hvor Apple i øvrigt er nummer et.
Spørgsmålet er, hvem vi ville se på en dansk liste over de mest magtfulde erhvervsledere efter Fortunes definition.
Næppe Mærsk McKinney Møller. Snarere Janus Friis, som især med Skype og måske med Joost har demonstreret magten i den gode ide på teleområdet og tv-markedet.
Fremtidens formuer vil blive skabt af de mennesker, der mestrer den nye ”cool” magt.
Interessant nok tæller listen over de 25, der mestrer det bedst i dag, hele syv it-virksomheder.
Hvem sagde, at it er uinteressant?