Artikel top billede

Jobs er klodens mest magtfulde erhvervsmand

Apples topchef, Steve Jobs, er verdens mest magtfulde forretningsmand. Syv af listens 25 øverste navne er it-folk. Se listen her.

Ifølge magasinet Fortune er Apples topchef, Steve Job, verdens mest magtfulde forretningsmand.

Andre it-topfolk som Google-bosserne Sergey Brin og Larry Page samt Microsofts Bill Gates er helt nede på henholdsvis fjerde- og syvendepladsen på Fortunes Top 25-lister over magtfulde forretningsfolk.

I begrundelsen lægges der vægt på, at Jobs har haft stor betydning for adskillige branchers forretningsmodeller.

”I de første to årtier af hans fantastiske 30-årige karriere, har Apples grundlægger to gange ændretcomputerindustriens retning,” skriver Fortune.

I 1977 sparkede selskabet pc-perioden i gang med Apple II, og i 1984 lanceredes Macintoshen med det grafiske brugerinterface, som alle computere siden har efterabet, lyder det i bedømmelsen.

Derudover har Steve Jobs med Pixar sat gang i en helt ny forretningsmodel i Hollywood baseret på computeranimerede spillefilm.

Efter sin tilbagevenden til Apple i 1997 har han stået i spidsen for den branchedefinerende iPod, og det er lykkedes ham at overtale musikindustrien, tv-kanalerne og Filmindustrien til at distribuere deres produkter gennem den populære iTunes Music Store.

Mobiltelefoner

Senest har Steve Jobs stået i spidsen for Apples bragende entré på markedet for mobiltelefoner, hvor den populære iPhone har givet andre mærkers interfacedesignere sved på panden.

”Det er fem brancher, som Jobs har vendt på hovedet. Computere, Hollywood, musik, detailhandel og mobiltelefoner. På nuværende tidspunkt har ingen mere indflydelse på flere brancher end Jobs,” skriver Fortune.

It-folk godt repræsenteret

På fjerdepladsen er Googles grundlæggere Sergei Brin og Larry Page, samt nuværende koncernchef Eric Schmidt placeret.

Især søgegigantens enorme indflydelse på annoncebranchen og deres kommende togt for at ændre mobiltelefonerne lægges til grund for placeringen.

Med stiftelsen af Microsofts på CV’et og hans nuværende arbejde i The Bill & Melinda Gates Foundation er Bill Gates ikke til at komme udenom. Fortune har placeret ham på listens syvendeplads.

Også Rupert Murdoch har med sit News Corp. placeret sig solidt på magten, og med købet af Myspace er virksomheden nu også for alvor ved at gøre sig gældende online. Det har givet ham andenpladsen på listen.

Længere nede på listen finder man Ciscos topchef, John Chambers samt HP’s topchef og bestyrelsesformand Mark Hurd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere