Artikel top billede

It-chef Find Jensen fra CVU Vita har svært ved at finde en grimasse, der kan passe til Bedst på Nettet-afgørelsen. Foto: Hans Juhl

Taberen i Bedst på Nettet måber over bedømmelse

IT- og Telestyrelsen har testet det forkerte site, lyder det måbende fra taberen af Bedst på Nettet. Styrelsen står dog fast på sin afgørelse. Resten af taberne trækker på skuldrene.

At slutte sidst i en kappestrid er aldrig sjovt, og nogen gange kan det være direkte unfair.

Hjemmesiden Center for Videregående Uddannelses Læringsmetro havnede helt i helt i bunden i Bedst på Nettet, men ophavsmændene mener selv, at det er dybt uretfærdigt.

"Vi er ikke glade for titlen som Danmarks værste offentlige hjemmeside, men det bedømte site er jo en underside til en underside til opgaveløsningen for de studerende," siger en undrende it-chef, Find Gravesen.

Han forstår derfor ikke, hvordan IT- og Telestyrelsen overhovedet har kunnet fremhæve siden som et særskilt site.

"Det svarer jo til at bedømme en bil udelukkende ud fra, hvordan rattet er. Og jeg synes slet ikke, det er en fair udvælgelse," lyder det fra Find Gravesen.

Han påpeger, at der derimod ville være mere fair, hvis hovedsitet cvuvita.dk havde tabt i konkurrencen.

"Vores hjemmeside er ikke så god, som da den blev lanceret i 2000. Derfor står vi over for et redesign, hvor vi sigter på at vinde i Uddannelses-kategorien i Bedst på Nettet til næste år," siger han.

ITST: Sagen beror på misforståelse
Hos IT- og Telestyrelsen fastholder man afgørelsen.

"Denne sag beror på en misforståelse. Det er slet ikke Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, der er blevet testet, det er derimod Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolens Center for Læringsressourcer, der er blevet testet," siger kontorchef Morten Ellegaard fra IT- og Telestyrelsen.

Det er et bibliotek, påpeger han.

"Og derfor bliver det testet under kategorien ’Kulturinstitutioner’. Der er altså slet ikke tale om en nogen fejl," siger Morten Ellegaard.

Han forklarer, at det er centrets forskningsbibliotek, der bliver anset som en særskilt myndighed i en konkurrence som Bedst på Nettet

"Enhver kan forstå, at det er kedeligt blive nummer sjok. Men jeg vil understrege, at der ikke er tale om en fejl. Vi tester jo også en række andre biblioteker i Bedst På Nettet," lyder det fra Morten Ellegaard.

Han medgiver dog, at den lange titel på institutionen er blevet kortet ned af pladshensyn på Bedst på Nettets hjemmeside, hvilket kan være anledningen til misforståelsen.

Fejlslagent design hos ingeniørerne

Blandt de andre seks tabere i de enkelte institutionskategorier bliver der ikke klaget over afgørelsen.

Hos Ingeniørhøjskolen i Århus er man overrasket over placeringen, selvom den ikke har sat sig som et granatchok hos den ansvarlige for hjemmesiden, Heidi Søndergaard.

"Vi er klar over, at vores website kan forbedres på rigtig mange områder, og vi er i fuld gang med at udvikle hjemmesiden," siger hun.

Hjemmesiden på Ingeniørhøjskolen i Århus blev oprettet for tre år siden, og har siden været under konstant udvikling. Blandt andet er der blevet talt om at oprette områder for digital selvbetjening, men det har ifølge Heidi Søndergaard ikke første prioritet.

Fyrer eget CMS

Pensionsvirksomheden ATP tager roligt på placeringen i bunden af feltet, fordi virksomheden for 20 dage siden er gået i luften med en ny hjemmeside.

"Jeg kan se, at vi scorer rigtig dårligt på netop de ting, som vi har fokuseret på at forbedre med vores nye hjemmeside herunder selvbetjeningsløsninger" lyder det fra ATP's marketingdirektør og ansvarlig for virksomhedens hjemmeside, Anders Schmidt Hansen.

Han forklarer, at ATP har valgt at smide sit selvudviklede CMS-system ud og i stedet købt et professionelt system, som organisationen selv har udviklet videre på. Prisen for den nye hjemmeside inklusiv arbejdstimer er ifølge Anders Schmidt Hansen på "under fem millioner kroner."

"Vi kunne se, at vi med vores CMS var sakket bagud, og derfor var investeringen nødvendig," forklarer han.

I år blev kategorien "Øvrige myndigheder" vundet af børneinstitutionen Isbjørnen, der med en fint integreret løsning slog hjemmesider som dmi.dk og folketinget.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere