Artikel top billede

Nye it-problemer kan koste Nils Smedegaard Andersen et hurtigt exit fra Esplananden, vurderer ekspert.

Nye it-problemer kan koste Smedegaard hurtigt exit

Den nye topchef for A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, skal sætte kursen uden om it-problemer. Ellers risikerer han et hurtigt exit, vurderer førende ledelsesekspert.

Gå til Computerworlds store tema om A.P. Møller – Mærsks it-problemer.

Den nytiltrådte administrerende A.P. Møller – Mærsk-direktør Nils Smedegaard Andersen skal for alt i verden undgå at kaste koncernen ud i nye it-problemer.

Det vil kunne medføre et farvel til topchefen, vurderer en af Danmarks førende ledelseseksperter.

"Smedegaard har dog meget snor. Der skal køres meget mediestorm på eventuelle it-problemer, og der skal sandsynligvis være tale om et større økonomisk tab til aktionærerne, før det vil ske," siger professor i strategisk ledelse Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus.

Tidligere har analytikere vurderet, at tabet for A.P. Møller – Mærsk, når man ser på rene it-tab, har været på omkring 1,3 milliard kroner.

Dog væsentligt mere, hvis man ser på selskabets imagekonto og medregner tillidstab blandt kunderne.

Vil være svigt

Anders Drejer peger på, at it-problemer vil være et minefelt for Nils Smedegaard Andersen.

"Det vil være et alvorligt slag. Smedegaard er en moderne leder, der bør kunne forstå betydningen af it for en moderne virksomhed, så den slags bør ikke ske," siger professoren.

Der vil være tale om et svigt, vurderer Anders Drejer.

"I en moderne virksomhed er it så ekstremt væsentligt, at der ikke må ske svigt," siger han.

"Smedegaard og co. kan ikke sige, at det er den forrige ledelses skyld, når der har været problemer. Man må ud og risikostyre og agere proaktivt. Med andre ord, hvis der igen opstår problemer, så har den nye ledelse efter min opfattelse ikke løst sin opgave grundigt nok," slår han fast.

Og det kan altså komme til at gå ud over den nye topchef, vurderer Anders Drejer.

Mindst dobbelt så slemt

Studielektor Henrik Merkelsen fra CBS med speciale i public relations mener også, at Nils Smedegaard Andersen i særlig grad bør holde et vågent øje med koncernens it.

"Anden gang er mindst dobbelt så slemt som første gang," siger han.

Han understreger, at det næppe er sandsynligt med et it-problem i samme kaliber som det tidligere problem, men at containerforretningen under alle omstændigheder skal rettes op.

Henrik Merkelsen forudser, at mere åbenhed bliver den mest mærkbare ændring i Nils Smedegaard Andersens virke.

"I det omfang det påvirker den økonomiske performance også omkring it-spørgsmål. Ikke kun for at tilfredsstille nysgerrige journalister, men finansanalytikere, aktionærer og andre interessenter," siger han.

Gå til Computerworlds store tema om A.P. Møller – Mærsks it-problemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere