Artikel top billede

Kendte web-applikationer er kørt frem i første geled på den enkle Linux-desktop

Danske supermarkeder: Ingen efterspørgsel på Linux

Verdens største supermarkeds-kæde har med stor succes sat en prisbaskende Linux-computer på hylderne. Danske supermarkeder holder igen. "Der er ingen efterspørgsel," lyder det.

De danske detailkæder Coop og Dansk Supermarked følger forsigtigt udviklingen i den amerikanske supermarkedskæden Wal-Mart, der har sat Linux-computere på hylderne til bundpriser.

Successen i USA har ellers været til at tage og føle på, i det ivrige netkøbere på blot få dage tømte Wal-Marts lager for for den billige Everex TC2502 Green gPC.

Det er en fuldt funktionsdygtig computer med en specialudviklet Linux-distribution præinstalleret, som sælges for omkring 1.000 kroner.

Ingen efterspørgsel

Hos Dansk Supermarked har Wal-Marts succes endnu ikke givet genlyd. Linux er der nemlig ingen, der efterspørger, lyder det.

”Det her er ikke et marked, der er særlig udviklet. Der er nærmest ingen efterspørgsel på Linux i øjeblikket. En gang imellem sælger vi computere uden styresystem, men det er de færreste, der kan håndtere det,” siger Erik Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked.

Hos Coop har man heller ikke umiddelbart planer om at følge efter, selv om selskabet tidlgiere har forsøgt sig med en billig Linux-pc.

”I sommeren 2005 solgte vi en stationær pc med Linux for 2.999 kroner. Det solgte vi et pænt antal maskiner på dengang,” siger Lasse Haakonsson, sortimentschef for elektronikområdet hos Coop.

Prisen er afgørende

Selvom man ikke er vant til at se på Linux som et forbrugerorienteret styresystem, så er Wal-Mart-computerens lave pris alligevel tillokkende for de danske detailkæder.

”I vores verden er pris afgørende. Den ende af markedet, somvi har bedst fat i, er meget prisfokuseret, og det er priskonkurrence, der driver det meste af vores computersalg,” siger Erik Eisenberg.

Hos Coop ser man også prisen som en afgørende faktor.

”Vi ville være interesserede, hvis vi kunne ramme et prispunkt, som er så stærkt i forhold til markedet, at vi kan sælge nogle enheder,” siger Lasse Haakonsson.

Han understreger dog , at det er vigtigt, at der er support bag enheden, hvis Coop skal tage et lignende produkt ind.

Indtil videre har tilbagemeldingerne på Wal-Marts hjemmeside været overvejende positive, og selvom der ikke er aktuelle planer, vil Dansk Supermarked holde øje med hvad der sker for Wal-Marts lavpris-Linux-eventyr.

”Vi kan vente god inspiration den vej fra. Amerikanerne er altid nogle år forud for os i forhold til forbrug, og vi vil altid gerne lære noget af en så stor og dygtigt ledet en virksomhed som Wal-Mart," siger Erik Eisenberg.

Web-applikationer frem på scenen

I styresystemet på Wal-Mart-computeren er der stor fokus på populære web-applikationer som Gmail, Facebook og Blogger.

Desuden er der installeret Open Office, Skype og en række andre gratis softwareløsninger. Et Google-søgefelt er placeret prominent, direkte på desktoppen.

Fokus på eb-applikationer gør behovet for rå kraft i computeren mindre, hvilket også er en af grundene til, at den relativt beskedent bestykkede maskine af flere brugere siges at være ganske hurtig at arbejde med.

Under den skinnende begynderoverflade er der dog stadig adgang til en helt almindelig Linux.

1,5 GHz

Producenten bag maskinen, Everex har ikke valgt den slagne vej for at nå den lave pris. Processoren er ikke fra hverken Intel eller AMD. I stedet har man valgt en C7-D-processor fra Via Technologies på 1,5 GHz.

Styresystemet er ikke hverken Windows XP eller Vista, men en letvægtsudgave af Linux, baseret på Ubuntu, der har fået navnet gOS og er specielt rettet mod nye brugere med simple behov.

Computeren kan køre Windows, men så vil brugere måske opleve den som en smule mere sløv i betrækket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere