Artikel top billede

Du er også velkommen i presserummet

Klumme: Virksomheders presserum er ikke længere forbeholdt journalister. Også du er velkommen.

Ved denne verdens store begivenheder har man indrettet særlige presserum.

I gamle dage var det røgfyldte lokaler fyldt med svedlugtende journalister, der sad tæt og klampede løs på skrivemaskiner og indtelefonerede artikler til redaktionen to minutter før deadline.

Når artiklerne var afleveret, gik man på værtshus og udvekslede de rigtige historier.

I dag er der ingen røg, ingen skrivemaskiner, ingen deadlines. Og man går slet ikke på værtshus, for de er også røgfri.

Til gengæld er der kommet et nyt slags presserum. De er virtuelle, har åbent hele døgnet, og man kan komme ind uden pressekort.

Alle større virksomheder har et, og de bedste har formået at gøre deres presserum til væsentlige informationskilder – ikke bare for pressen.

Virtuelle presserum

Informationstjenesten TechMeme, som indsamler nyheder fra it-verdenen, offentliggjorde for nylig TechMeme Leaderboard, en liste over de 100 it-informationskilder, der oftest optræder på TechMemes forside.

Den er domineret af nye og gamle medier, men der er også tre virtuelle presserum: Microsoft, Apple og Nokia.

Det er godt gået, at tre virksomheder kan få deres presserum med på den liste, og at deres presserum opfattes som væsentlige nyhedskilder.

De tre virksomheders presserum er ikke på nogen måde nyskabende, men deres popularitet som nyhedskilder er forsigtige eksempler på den tendens, at virksomheder opretter deres egne medier og derfor ikke er afhængige af at få deres historier ud gennem den traditionelle presse.

Sociale medier i presserummet

Andre virksomheder har for alvor opdaget, at presserummene besøges af andre end pressen. De er gået et skridt videre og er begyndt at eksperimentere med sociale medier i deres virtuelle presserum.

Cicso er langt fremme i skoene med news@Cisco, hvor der er blogs, videoer, podcasts og ‘Tell Us What You Think’.

Og henne hos Virgin Megastore er de gået helt amok med Virginmega Mashup som byder på musikvideoer, venner, top-ti lister og meget mere.

Det er ganske interessant at følge denne udvikling, som kun lige er begyndt.

Eksperimenterne i presserummene vil uden tvivl finde vej til virksomhedernes generelle kommunikation med omverdenen.

Mere information direkte til målgruppen – og mere interaktion med den.

Eksempelvis er vi ved at vænne os til, at vi kan skrive en kommentar eller starte en debat på snart sagt ethvert websted.

Det forventer vi også kan ske på virksomhedernes websteder. Og hvis vi ikke får muligheden, gør vi det bare et andet sted. Det er ikke i virksomhedernes interesse, derfor er de langsomt ved at åbne sig for omverdenen.

De tager små, forsigtige skridt, og de første tages i presserummet.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere