Google er nu verdens næstmest værdifulde it-firma

Google lægger yderligere afstand til selskabets søgerivaler Yahoo og Microsoft. Kun et teknologi-selskab er nu mere værd en Google.

Googles resultat for tredje kvartal 2007 slog forventningerne, og med en omsætningsstigning på 57 procent blev den samlede aktieværdi torsdag presset op på 1.000 milliarder kroner. Det skriver Financial Times.

Det gør Google til den næstmest værdifulde teknologivirksomhed. Selskabet er kun overgået af Microsoft og ligger for første gang foran Cisco Systems, skriver avisen.

Det er lykkedes for Google både at forbedre sin markedsandel og samtidig øge effektiviteten af sit online reklamesystem.

Google: Vi kan mere end søgning
Det er lykkedes at øge annonceomsætningen for hver søgning - et område, hvor virksomheden allerede er dobbelt så effektiv som Yahoo.

Overfor Financial Times afviser Google-medstifter, Sergey Brin, at Google er afhængig af sit online-annoncesystem på trods af en række dyre investeringer for at bryde ind på andre annoncemarkeder som radio og tv.

”Folk tror, at vi kun kan en ting, fordi den ting går så godt,” siger Sergey Brin til Financial Times.

Han fortæller, at Google har fået succes med annoncesalg, selvom selskabet ikke blev taget alvorligt, da det begyndte med det.

Ifølge Bloomberg.com har Google planer om at udvide sin reklameaktivitet til både mobiltelefoner og videoerne på Youtube.

Lettede investorer

Omsætningen nåede 22,3 milliarder kroner i tredje kvartal, mens overskuddet nåede 5,6 milliarder kroner - eller 17,6 kroner per aktie.

Det svarer til en stigning på 46 procent.

Resultatet er en lettelse for investorer efter, at andet kvartals resultat var en smule under forventning på grund af øgede ansættelsesomkostninger.

Også i tredje kvartal ansatte Google mere end 2000 mennesker og har i alt 16.000 ansatte.

I august sad Google på 61 procent af markedet for søgninger på verdensplan - langt foran Yahoos 14 procent og Microsofts fire procent, ifølge Bloomberg.com

Google nægter at udtale sig om rygterne om en forestående Google-telefon, men medstifter Larry Page bekræfter, at virksomheden undersøger en række måder til at få større betydning i mobilbranchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere