Onsdagens aviser om it

3 klager over mobilkonkurrenter. TDC snubler i kobbernettet. Kunøe vil købe Novos it-selskab og KMD.

3 klager over mobilkonkurrenter

Mobilselskabet 3 er utilfredse med konkurrenceforholdene på det danske mobilmarked og har klaget til konkurrencemyndighederne. Klagen har baggrund i det system, der ejes og kontrolleres af de tre største teleselskaber, TDC, Telia og Sonofon, som styrer det frie valg af mobilselskab, og gør det dyrt og langsomt at skifte. "Det tager i Danmark op til 40 dage at få flyttet en mobilkunde fra et selskab til et andet, og det er helt uacceptabelt, når det samtidig koster uforholdsmæssigt mange penge," siger Morten Christiansen, administrerende direktør for 3. Han oplyser, at 3 selv har forsøgt at blive medejer af det selskab, Operators Clearing House (OCH), der har eneret på at overføre kunderne, men uden held. 3's klage er begrundet i erfaringer fra de øvrige lande, hvor 3 er aktiv som mobiloperatør. Telias administrerende direktør Jesper Brøckner afviser kritikken fra 3. (Berlingske Tidende)

TDC snubler i kobbernettet

Den tidligere topchef hos TDC, Henning Dyremose, havde for vane at fremhæve TDC's landsdækkende kobbernetværk som det stærkeste kort over for elselskabernes ambitiøse udrulning af et lynhurtigt fibernetværk. Nu peger TDC's nye topchef, Jens Alder, imidlertid på, at TDC's 150 år gamle kobbernet har store problemer med at følge med udviklingen. TDC's 250.000 kilometer lange kobbernet lider dagligt under et utal af fejl. En stor del af fejlene skyldes den megen regn og den store graveaktivitet, men ifølge Jens Alder er det største problem dog, at kobbernettet har svært ved at tackle den stigende trafikmængde. Det kommer bag på Alder. "Det var jeg ikke klar over, selv om jeg i årevis har fulgt TDC udefra," siger Jens Alder. (Jyllands-Posten)

Kunøe vil købe Novos it-selskab og KMD

Ifølge børsens oplysninger er en gigantisk it-fusion på vej i Danmark. Finansmanden Ib Kunøe arbejder på en hemmelig plan om at købe og fusionere de to it-selskaber NNIT og KMD. Kunøs hensigt er derefter at børsnotere it-giganten, erfarer Børsen. Ib Kunøe har angiveligt indledt dialog med bestyrelsen i Novo Nordisk og dele af repræsentantskabet i Kommunernes Landsforening om at købe hele eller en stor del af kommunernes it-selskab og Novo Nordisk' it-selskab NNIT. Ib Kunøe ønsker ikke at kommentere oplysningerne om drøftelserne med Novo Nordisk, men bekræfter at et opkøb af KMD kunne være en interessant mulighed. Hos Novo Nordisk udtaler bestyrelsesformand Jesper Brandgaard, at Novo Nordisk har et princip om ikke at kommentere rygter. Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening, ønsker hverken at be- eller afkræfte oplysningerne i Børsens artikel. Det eneste han vil citeres for er ordet: "Spin". (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere