Tidl. PET-chef: Logning fremmer mistænkeliggørelse

Logning af borgernes data er et skred i retssikkerheden, og dermed har terroristerne opnået hvad de ville. Det mener tidligere PET-chef.

Man går for vidt, når man med logningsbekendtgørelsen kaster mistanke over hele den danske befolkning.

Det mener tidligere operativ chef hos Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen.

"Det er et skred i retssikkerheden og et skred i privatlivets fred. Den vej synes jeg ikke at ansvarlige skal medvirke til. Det er lige præcis den vej terroristerne ønsker, vi skal gå. At underminere de vestlige værdier," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Samtidig stiller han spørgsmålstegn ved logningsbekendtgørelsens værdi som værktøj for efterretningstjenesten.

Tvivler på værdien

"Jeg står tvivlende over for, at det har den effekt som politikerne åbenbart mener, det har. Det er jo hullet som en si. Prøv at de på, hvor mange undtagelsesbestemmelser, der findes," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er efterretningstjenestens perspektiv at være fremadskuende, præventivt og kunne modvirke og forhindre ting i at ske.

"Det her er jo historiske oplysninger. Hvis det var en politimyndighed som skulle opklare en forbrydelse, når den er sket, så vil jeg ikke afvise at det i visse situationer kan være et nyttigt redskab," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Derfor mener han ikke, at det er den rigtige måde at styrke en efterretningstjeneste på. I stedet skal PET modvirke og forhindre ved hjælp overvågning og samarbejde med en opmærksom befolkning, sådan som PET alle dage har gjort, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen.

Har ikke fortjent logning

Ifølge Bonnichsen har efterretningstjenesten altid været i stand til at gå ind og se på historiske data. Men det har kun været i forhold til mistænkte personer.

"Her spreder man nettet ud over os alle sammen. Det synes jeg ikke, vi har fortjent. Jeg er en agtværdig borger. Jeg har ikke fortjent, at jeg skal logges, og at nogen skal være i stand til at fastlægge mit kommunikationsnetværk, og hvad jeg er interesseret i," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

I stedet mener han, at man skal koncentrere sig om de ganske få, der er værd at holde øje med.

Logning vil alligevel blive brugt

Men selv om han ikke ser logningsbekendtgørelsen som et nyttigt efterretningsværktøj, mener han alligevel at det vil blive benyttet.

"Det er da klart. Et hvilket som helst værktøj, man får i sin værktøjskasse vil da blive brugt. Så enkelt er det," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er et skræmmende perspektiv, hvad der kan ske, hvis der pludselig sker et systemskifte.

"Det er ikke sandsynligt lige her og nu. Men hvis det pludselig en dag sker, så har man et legitimt vedtaget parlamentarisk lovfundament. Det skal man altså også tænke på som politiker," siger Hans Jørgen Bonnichsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere