Medison scorer pengene - men leverer ingen pc'er

Firmaet bag den svenske discount-pc er begyndt at debitere kunder, som har bestilt 850-kroners computeren, men Medison har endnu ikke har afsendt varene.

Så er den svenske pc-producent Medison igen i søgelyset.

Firmaet, der hen over sommeren annoncerede en vaskeægte prisbasker i form af en bærbar computer til 150 dollar svarende til cirka 850 gode danske kroner, har trukket penge hos de første kunder, der har bestilt den billige computer.

Der er dog ingen, der har modtaget det bestilte - og nu også betalte - produkt endnu.

Lennart Aspenryd er kunde hos Mediosn, og han bekræfter overfor Computerworlds søstermagasin i Sverige, at pengene er blevet trukket på hans konto den 28. august.

Nu 11 dage senere har han stadig ikke modtaget sin computer.

Måske er jeg naiv

Lennart Aspenryd, der er pensionist, bestilte computeren fra Medison den 24. juli i år.

Lennart Aspenryd fortæller, at han ikke kendte til Medsion-virksomheden da han bestilte, og han havde derfor ikke bange anelser, da han indgik handlen.

"Jeg tror det er muligt at få en computer til den lave pris, men måske er jeg bare naiv," siger han.

Venter stadig

Den første leveringsdato for 850-kroners computeren var sat til den 14. august i år.

Den 13. august blev leveringstidspunktet så rykket 14 dage frem til den 31. august.

Nu, en uges senere, er der stadig ingen af Medisons kunder, der har modtaget en pc.

"Først reserverede de pengene på min konto og efterfølgende fik jeg en mail fra betalingsformidleren 2CO, der forestår transaktionen mellem Medison og kunderne, hvor der står, at ordren er på vej.

I den bekræftende mail fra 2CO var der dog hverken informationer om fragtmetode eller om leveringstidspunkt, fortæller Lennart Aspenryd.

På Computerworld har vi ligeledes bestilt en Medison-pc, og af vores faktura kan man heller ikke læse, hvornår maskinen vil ankomme.

Det er heller ikke muligt at se hvem, der skal levere den.

Vi kan således nikke genkende til flere af Lennart Aspenryd oplevelser.

Vi dog stadig optimister, og vi glæder os meget til at afprøve discount-computeren fra Sverige.

Umuligt at få kontakt

Ud over problemer med leveringen er det nærmest umuligt for kunderne at komme i kontakt med det kontroversielle firma.

Det er kun muligt at maile. Al support og telefonkontakt er nemlig midlertidig lukket.

Samtidig ser det stadig ikke ud til, at Medison har skaffet en distributør til forsendelse af maskinerne.

Fragtfirmaet EMEA Services, som var tiltænkt opgaven, hoppede nemlig fra i forbindelse med den megen mediekritik, der har været af Medison.

Medsion kan stadig ikke oplyse om et distributionsfirma på deres webside, og det fremgår heller ikke af den faktura, man får ved bestilling af en Medison-computer.

Medisons direktør Valdi Ivancic har givet sig selv mundkurv på, og han har ikke ønsket at kommentere sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere