Sorø Kommune dropper Software Innovation

Store problemer med Software Innovations ESDH-system betyder, at Sorø Kommune dropper en ellers færdiginstalleret løsning. Også andre kunder er utilfredse.

"Rådhuset holder lukket den 3. og 4. september på grund af system-konvertering."

Sådan lyder telefonsvareren hos Sorø Kommune.

Bagved den meldning ligger et mislykket forsøg på at integrere et ESDH-system fra Software Innovation, det såkaldte Public 360-produkt.

Kommunen har simpelthen måttet trække stikket ud på det nye medarbejdersags - og dokumenthåndteringssystem.

"Systemet fungerede ikke tilfredsstillende," fortæller kommunaldirektør Peter Zahlekjær fra Sorø Kommune.

Han oplyser, at parterne nu drøfter en mindelig løsning.

Han afviser på nuværende tidspunkt at komme nærmere ind på, hvori problemerne med systemet bestod og hvad den mindelige løsning indebærer.

KMD tager over

Til gengæld forklarer kommunaldirektøren, at kommunen nu i stedet er gået over til KMD's EDH-system.

"Fordelen ved deres system er, at sagshåndteringsdelen allerede ligger hos KMD," siger han.

På den måde spillerne systemerne bedre sammen.

Sorø Kommune indgik kontrakten med Software Innovation under FESD, hvor også Ribe og Bornholms Kommune deltog. Den samlede kontraktsum var på omkring 7 millioner kroner, hvoraf halvdelen af beløbet var licenser.

SI i tidligere problemer

Men også Bornholms Regionskommune har vendt tommelfingeren nedad til Software Innovations Public 360-system.

Kommunen afviser helt at integrere systemet.

Den seneste overtagelses-test ved årsskiftet i år var dybt skuffende, forklarer it-chef Claus Munk fra Bornholms Regionskommune.

"Inden vi overvejer at integrere det, må de vise, at de har et system der fungerer tilfredsstillende" siger han.

Claus Munk forklarer, at Software Innovation og Bornholms Regionskommune tidligere også har lavet nogle test, men dem har kommunen heller ikke været tilfreds med.

"Der er nu gået lang tid og vi kører på det system vi havde inden FESD, så det ville da være rart hvis der snart skete noget," siger it-chefen.

DR træt af manglende respons

Arkivkonsulent Karin Berg fra DR, hvor man bruger samme system fra Software Innovation, forstår man godt utilfredsheden.

Hos DR er man også frustreret over, at der går så lang tid med at få tilpasset systemet og lavet rettelser.

"Der går fantastisk lang tid, der kan gå op til et år med at få rettet fejl," siger hun.

Alligevel vil DR ikke smide Software Innovation på porten.

"Der er mindst lige så meget arbejde med at indføre et nyt system," siger hun.

FESD sovet i timen

Hun mener at FESD, der har godkendt Software Innovation som leverandør, har sovet i timen.

"Firmaet har tydeligvis gabt over en meget større opgave end de har kunne bide over," siger hun

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør Peter Perregaard fra Software Innovation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere