Artikel top billede

Per Ørum Jørgensen (K) vil følge svenskernes debat om, hvorvidt fildelere skal blacklistes fra internettet.

Svensk lovforslag: Smid piraterne af nettet

Den danske regering er lun på svensk lovforslag, der skal tvinge svenske internetselskaber til at smide pirater på porten.

Der skal sættes en effektiv stopper for ulovlig fildeling, og det er internetselskaberne, der skal stå med ansvaret for at bremse pirateriet – ellers vanker der bøder.

Det er essensen i det lovforslag, som den svenske jurist Cecilie Renfors har stillet efter, at hun har undersøgt, hvordan kraftige kommercielle satsninger på online indhold i form af blandt andet musik og video bliver hæmmet af ulovlige fildelere.

"Der skal yderligere instrumenter til at bekæmpe de ulovlige foretagender," siger hun til Computerworlds svenske søsterblad Computer Sweden.

Mere overvågning

Med sin udmelding skubber Cecilie Renfors ansvaret for overvågningen over på internetselskaberne.

"Internetselskaberne har en central rolle, og jeg synes, det er rimeligt, at de i den rolle bidrager til at styrke mulighederne for at komme den ulovlige fildeling til livs," siger Cecilie Renfors til Computer Sweden.

Hun forestiller sig, at intenetselskaberne hovedsageligt skal reagere på henvendelser fra kommercielle forretningspartnere, der føler sig misbrugte.

"I realiteten ligger ansvaret på rettighedshaverne, for de skal jo gøre internetselskaberne opmærksomme på eventuelle forbrydelser," siger hun.

Spændende lovforslag

I Danmark har vi ikke et lignende lovforslag på bedding, men regeringen er ikke afvisende for, at noget lignende kan ske i Danmark.

"Det er et spændende lovforslag, og det lyder som en effektiv måde at stoppe ulovlighederne på nettet på. Der er jo ingen tvivl om, at misbrugen af rettighederne skal stoppes," siger it-ordfører Per Ørum Jørgensen fra Det Konservative Folkeparti.

Han påpeger dog samtidigt, at det umiddelbart at svært at se konsekvenserne af lovforslaget, hvis noget lignende bliver indført i Danmark.

Logningsbekendtgørelse er ikke glidebane

Per Ørum Jørgensen påpeger, at hvis forslaget skal gennemføres i Danmark, så kræver det en tæt dialog med teleselskaberne.

"Vi kan jo ikke gennemføre det uden, at vi snakker godt med teleselskaberne om de praktiske muligheder og økonomiske omkostninger," siger han.

Han afviser samtidigt, at logningsbekendtgørelsen, der fra 15. september forpligter teleselskaberne til at logge alle samtaler og internettrafik, kan benyttes til samtidigt at overvåge fildelernes gøren og laden.

"Logningsbekendtgørelsen skal ikke være en glidebane, og den skal kun have det formål at give Politiets Efterretningstjeneste bedre våben i kampen mod terror, hvilket trods alt har en helt anden grad af seriøsitet over sig," siger Per Ørum Jørgensen.

Han vil dog følge den svenske proces for at se, hvorvidt lovforslaget kan komme på tale i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren