Artikel top billede

MTV har hidtil solgt musik gennem butikken Urge.com. Men nu har tv-stationen sammen med softwareproducenten RealNetworks lanceret tjenesten Rhapsody America.

MTV udfordrer iTunes

Rhapsody America er navnet på den nye online musikbutik, som MTV har sat i søen sammen med RealNetworks. Formålet er at give Apples succesfulde iTunes-tjeneste kamp til stregen.

Computerworld News Service Hvem er bedre til at tjene penge på online musiksalg, end musikkanalen, der definerede en hel generation?

Dette kunne være rationalet bag MTV’s seneste initiativ, Rhapsody America, en musikbutik, der skal udnytte det hastigt voksende marked for salg af musikfiler over internettet.

Et enormt marked, som Apple hurtigt har forstået at sætte sig i spidsen for i kraft af iTunes.

Større bid af kagen

MTV har hidtil solgt musik gennem butikken Urge.com. Men nu har tv-stationen sammen med softwareproducenten RealNetworks, sat sig til bords for at tilrane sig en større bid af kagen.

Og MTV vil sparke markedsføringen af det nye initiativ i gang ved kanalens lige så berømte prisoverrækkelsesshow, MTV Music Awards, som løber af stablen den 9. september.

Brugerne er ikke trygge

Den oprindelige Rhapsody-tjeneste blev skabt af RealNetworks, som dog lancerede den med en abonnementsordning i form af et månedligt gebyr.

Netop den prisstruktur er grunden til, at Rhapsody har haltet bagefter iTunes, hvor man betaler for det, man downloader, mener ledende analytiker ved Forrester Research, Josh Bernoff:

"Alle pengene flyder i iTunes’ retning. For det er de færreste mennesker, der er trygge ved betalingsordningen hos Rhapsody. Dens væsentligste svaghed er, at musikfilerne ikke længere virker, når man afmelder sit abonnement," siger Josh Bernoff.

Rhapsody Americas vicemarketingchef, Kevin Nakao, understreger, at tjenesten vil tilbyde begge betalingsordninger:

"Vi er den totale musikløsning," siger han.

Ubegrænset adgang

Prisen for et Rhapsody-abonnement, der giver ubegrænset adgang til tjenestens musikudbud, er lidt over 70 kroner, hvis brugeren afspiller musikken over computeren. Hvis man vil have den indkøbte musik med sig på en bærbar musikafspiller, er prisen lidt over 80 kroner.

MTV’s samarbejdsaftale med Microsoft om at drive Urge.com udløber i år. Og det har været med til at bane vejen for, at Microsofts konkurrent, RealNetworks, nu løber med partneren. Og det er til stor gavn for RealNetworks, mener brancheanalytikeren, Susan Kevorkian:

"MTV’s langstrakte ekspertise udi musik samt kanalens stærke brand er en tiltrængt vitaminindsprøjtning til Rhapsody-tjenestens image og marketing," siger Susan Kevorkian.

Oversat af Pola Rojan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere