Artikel top billede

Foto: Hans Schou (Foto: Hans Schou)

Vis mig dit skrivebord, Niels Elgaard Larsen

Det er ikke eye-candy, som er vigtigst for formanden for IT-Politisk Forening. Niels Elgaard Larsen viser sit skrivebord frem.

"Hvilket billede har du på dit skrivebord – og hvorfor?"

"Jeg har bare et logo fra IT-politisk Forening. Ellers har jeg ikke noget billede på. Det var bare for at have et eller andet, og jeg har nok brugt det til et foredrag. Det er en bærbar computer, så nogen gange tager jeg den med, når jeg holder foredrag."

"Hvilket program bruger du mest på din arbejdscomputer?"

"På arbejdet bruger vi meget Octave, som er et open source-matematikprogram.

Vi laver nogle applikationer, hvor vi udvikler en java-grænseflade og nogle serviceting i Java. Bag ved det foretager vi tunge beregninger, som kører i Octave."

"Internet Explorer eller FireFox?"

"Internet Explorer kan jeg ikke køre, så jeg kører faktisk mest Firefox. Egentlig kører jeg også en del Konqueror, som jeg godt kan lide.

Nu kører jeg som regel KDE, og Konqueror integrerer jo godt med KDE.

Og så synes jeg i det hele taget, at det er en ret lækker browser. Hvis den havde en ordentlig add-blocker, ville jeg nok køre den noget mere."

"Hvad er dit favoritprogram?"

"I foreningen arbejder vi med alle mulige programmer. Her er mit ynglingsprogram Tor, som er et anonymiseringsprogram."

Det er meget vigtigt, at det hele ikke bare er eye-candy og smarte ting. Det er et program, som faktisk prøver at give en nogle rettigheder tilbage, som man ellers har mistet. Det forsvarer en mod den omsiggribende overvågning, som der er."

"Hvilket program er det værste at bruge?"

"Jeg kører jo ikke rigtigt programmer, jeg ikke kan lide. Det sker, at vi bliver nødtt il at køre nogle slemme programmer for kunder, men det kan jeg jo ikke rigtigt sige, og det er heller ikke nogen, man ville kende."

"Hvad arbejder du med lige nu på computeren?"

"Ja, hvad sad jeg og lavede? Ud over at jeg sad og læste nogle artikler om et nyt problem, vi kigger på – med Firefox - så kodede jeg noget i Java sidst.

Jeg koder som regel i emacs. Mange andre bruger eclipse, men jeg koder stadigvæk i emacs. Det er nok et spørgsmål om vane.

Jeg synes, det er et fantastisk program, som kan mange ting. Jeg synes, det er meget vigtigt med en editor, hvor man har alle de vigtige genveje. Der er ikke rigtigt kommet noget, som matcher det, synes jeg."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere