Er danskernes bredbånds-hastigheder til grin?

De japanske bredbåndskunder har 61 gange hurtigere internet end danskerne, viser en undersøgelse. IT- og Telestyrelsen er skeptisk omkring troværdigheden.

Danskerne og deres politikere kan prale af at have den største udbredelse af internetforbindelser – og gør det ofte.

Men når det kommer til hastigheden, så befinder de danske bredbåndskunder sig i en digital stenalder i forhold til andre lande.

Målt på medianen af de danske internetforbindelser, som betegner midterværdien af forbindelserne, så viser statistik fra IT- og Telestyrelsen, at online-danskerne har en gennemsnitlig forbindelse på cirka 1 Mbit.

Hvis man ser på medianen i eksempelvis USA, ligger den på 1,9 Mbit. Franskmændene har gennemsnitlige forbindelser på 17 Mbit, sydkoreanerne ligger på 45 Mbit, mens japanerne slår danskerne med 61 gange via en median-værdi på 61.

Tvivler på tal

Det viser tal fra den amerikanske græsrodsorganisation Speed Matters, som for første gang har bedt amerikanerne om at teste deres internetforbindelser.

Speed Matters citerer den uafhængige tænketank Information Technology and Innovation Foundation (ITIF) for de internationale tal.

"Jeg synes, at det lyder som nogle meget høje tal, og jeg vil ikke umiddelbart blåstemple rapporten fra Speed Matters. Man skal også være opmærksom på, at organisationen har en politisk dagsorden," lyder det fra specialkonsulent Flemming Bøgh-Sørensen fra IT- og Telestyrelsens telestrategiske kontor.

Lange fremtidsudsigter i Danmark

Ud fra ITIF's rapport er Danmark angivet til at have en gennemsnitshastighed på internetforbindelserne på 4,6 Mbit, hvilket vil sige, at internetforbindelserne i Japan er 13,3 gange hurtigere end i Danmark.

Udbredelsen af nettet i Solens Rige dækker ifølge ITIF kun 20,2 procent af befolkningen, som dog mange steder har fiberforbindelser på over 100 Mbit.

Flemming Bøgh-Sørensen er meget forsigtig med at give et bud på, hvornår danskerne kan nå japanerne til kimono-kanten med hensyn til hurtigheden.

"Uden at jeg vil forholde mig konkret til de tal, Speed Matters oplyser, så er det næsten umuligt at spå om, hvornår vi kan se sådanne båndbredder som almene i Danmark. Men det vil formentlig ikke ske inden for det næste par år," siger han.

Sløve amerikanske netforbindelser

At Danmark måske kan nå op på siden af USA, er dog ikke usandsynligt.

For organisationen Speed Matters, som kæmper for hurtigere forbindelser til de amerikanske internetbrugere, oplyser på sin hjemmeside, at de amerikanske tal kan være meget værre end oplyst.

Det skyldes, at kun fem procent af de i alt 88.000 adspurgte har langsomme dial-up modemer, hvorimod anden statistik viser, at 30 til 40 procent har dial-up modem.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Security Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Azure Architect

Netcompany A/S

Test Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere