Detaljer i vejen for aftale om ODF/OpenXML-standarder

Den radikale it-ordfører Morten Helveg Petersen håber på endelig udmelding om åbne standarder i dag eller i morgen. De sidste detaljer skal forhandles på plads.

"Jeg vil nødig fortælle om detaljerne, før vi har en aftale," kommer det tøvende fra Morten Helveg Petersen torsdag eftermiddag.

Den radikale it-ordfører stod sidste år i spidsen for beslutningen om at indføre åbne standarder i det offentlige.

Han fortæller, at der stadig forhandles om detaljer omkring dokumentstandarderne.

De to dokumentstandarder ODF og OpenXML har været genstand for intens debat de seneste måneder. Nu er politikerne tæt på et kompromis.

Forsøgsperiode

Morten Helveg Petersen vil dog godt løfte sløret for en del af aftalen, som han vurderer kan blive færdig i dag eller i morgen.

"Der bliver tale om en forsøgsperiode, hvor vi kører med begge formater," forklarer Morten Helveg Petersen.

Han forklarer, at det dog ikke er fastlagt fuldstændigt endnu.

"På dokumentområdet vælger vi to standarder, og så vil vi overvåge udviklingen," siger han.

Morten Helveg Petersen tilføjer, at det i sidste ende bliver op til politikerne at vurdere, om man fortsætter med to standarder.

"Jeg ved, at der er mange som synes, vi skulle være skiftet fuldstændig til ODF med det samme, men der er stadig nogle tekniske problemer i det," konstaterer Morten Helveg Petersen.

Konkurrencen vigtigst

Dansk Folkepartis it-ordfører Morten Messerschmidt understreger også, at aftalen ikke er på plads.

Han har betinget sin opbakning til aftalen med, at konkurrencestyrelsen er med til at vurdere konkurrencevirkningen af de åbne dokumentstandarder.

"Det vil være godt at få en periode, hvor vi kan få nogle praktiske erfaringer med hvordan vi fremmer konkurrencen mest," siger Morten Messerschmidt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel