DK-hostmaster overtages

Tele Danmark er på vej til at sælge den instans, der administrerer de danske Internet-domæner til et konsortium.

Indhold

Af Robert Vanglo

Tele Danmark har valgt at sælge den del af virksomheden, der administrerer de danske domænenavne til et konsortium, bestående af en række firmaer og organisationer indenfor IT, Internet og telekommunikation.

Af hensyn til de berørte firmaer og disses bagland ønsker Tele Danmark endnu ikke at oplyse, hvilke firmaer, der er tale om, men i følge direktør Ole Bjørn, Tele Danmark Internet, har man henvendt sig til virksomheder og organisationer som IBM, Tele2, Telia, Kommunernes Landsforening og Kommunedata.

I 1996 overtog Tele Danmark Internetleverandøren DKnet og dermed også rollen som administrator af de danske domæner, den såkaldte hostmaster-funktion. De dele, der ikke har med administration af det danske topdomæne (.dk) at gøre - fortrinsvis abonnenter, opkoblinger og linieforbindelser - er blevet overført til Tele Danmark Internet. Med det nye frasalg følger, at Dknet A/S skifter navn til DKhostmaster A/S.

- Hverken kunder eller medarbejdere vil dog mærke nogen forskel, for i praksis har Tele Danmark Internet og DKnet fungeret som én enhed i et stykke tid, siger Ole Bjørn.

DKnets varetagelse af hostmaster-opgaven har længe været et stridens æble i kredsen af danske Internet-leverandører. Flere udbydere har fundet det kritisabelt, at DKnet har fungeret som både hostmaster og leverandør af Internet, på lige fod med de øvrige udbydere i branchen.

I forbindelse med salget af DK-hostmaster opfordrer Ole Bjørn derfor til, at der nu etableres en bredt funderet organisation, der skal varetage kontrollen af hostmaster-funktionen. Denne opgave har Foreningen af Internet-leverandører hidtil påtaget sig.

- Med udbredelsen af Internet er Internetleverandører ikke længere ene om en interesse i varetagelsen af hostmaster-funktionen. Det er i alle danske virksomheders interesse, hvordan der bliver ført tilsyn med og forhandlet priser og vilkår for registreringen af danske domænenavne, mener Ole Bjørn.

Et af kritikpunkterne fra folk udenfor Internet-branchen har netop været prisfastsættelsen i forbindelse med registrering af domænenavne. Med den nye konstruktion er det hensigten at DK-hostmaster får åbne regnskaber og i bund og grund fungerer som en non-profit virksomhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere