Artikel top billede

Duellen om åbne standarder afgøres i denne måned

Med salgs-taler fra Microsoft og ODF-tilhængere nærmer Folketingets it-ordførere sig en endelig beslutning om en kommende dokument-standard. Det endelige oplæg er på vej fra Helge Sanders hånd.

Endnu engang har folketingets it-ordførere diskuteret de åbne dokumentstandarder. Uden at nå frem til en beslutning. Men beslutningen nærmer sig.

"Vi fik trukket grænserne fint op mellem de to forskellige standarder," forklarer Dansk Folkepartis it-ordfører Morten Messerschmidt.

Han mener, at det er realistisk at tage endeligt stilling i løbet af juni.

"Vi har stillet nogle spørgsmål, som ministeriet skal svare på og så regner jeg med, at Helge Sander kommer med et oplæg, vi kan forhandle om," lyder det fra Morten Messerschmidt.

Argumenter fra gæster

Til gårsdagens møde på Christiansborg var Microsoft Danmarks direktør, Jørgen Bardenfleth, inviteret til at argumentere for OOXML, mens Mogens Kühn Pedersen, professor ved Copenhagen Business School argumenterede for ODF.

Desuden var Rambøll Management inviteret til at svare på spørgsmål om de konsekvens-vurderinger, firmaet har udarbejdet for IT- og Telestyrelsen.

Pressede politikere

Socialdemokraternes it-ordfører, Sophie Hæstorp Andersen, forklarer, at det på gårsdagens møde blev understreget, at der er et stort pres for at få en beslutning hurtigst muligt.

"Nu skal vi mødes inden Sankt Hans, så må vi se om kan nå frem til en endelig beslutning. Mødet onsdag gav os et bedre grundlag at beslutte ud fra," konstaterer Sophie Hæstorp Andersen

Videnskabsminister Helge Sander (V) presser på, blandt andet fordi de mange standarder, der allerede er enighed om skal meldes videre til EU.

Diskussionen om dokumentformaterne skal afklares, inden politikerne mødes om den endelige udmøntningsaftale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere