Med sidste uges 68.000 breve til radiolicens-betalende danskere håber DR stadig på at kunne kradse flere medielicens-kroner ind.
Men kampagnen er mere en påmindelse end en trussel, lyder det fra DR.
"Folk, der kun betaler radiolicens kan være i en situation, hvor de ikke ved, at de rent faktisk skal betale medielicensen," lyder det diplomatisk fra Rikke Sloth fra DR Licens og Programservice.
Som eksempler giver hun computer-ejere, der har bredbåndforbindelser på 256 kilobit per sekund eller derover samt mobiltelefoner, der kan modtage og gengive billeder fra DR.
Kampagnen koster ikke meget
Hun forklarer, at denne omgangs breve, der følger efter de 135.000 påmindelser, som DR udsendte for to måneder siden, ikke har kostet meget mere end portoen at sende ud.
"Vi kører ingen kampagner på tv eller i radioen. Til gengæld fik vi sidste år 10.000 danskere ud af 75.000 radiolicensbetalere til at betale for de fjernsynsudsendelser, som de rent faktisk så. Et resultat i den størrelsesorden vil være meget tilfredsstillende," siger Rikke Sloth.
Medielicensen koster 2.150 om året, hvorimod en radiolicens står en dansker i 320 kroner årligt.
I forhold til medielicensen ville en tilslutning på 10.000 danskere dermed betyde en merindtægt på 18,3 millioner kroner til DR's slunkne kasse.
Inspektører på udkig efter sortseere
Hun understreger dog, at det er svært at spå om kampagnens effekt, men folk, der kun betaler for radiolicens, og som samtidigt enten benytter et fjernsyn, bredbånd eller avanceret mobiltelefon, vil blive jagtet af DR's inspektører.
"I forbindelse med vores kampagne for to måneder siden havde vi også flere licensinspektører ude i marken end normalt. Og det sker igen til næste år, men vi har altid inspektører ude, der tjekker de folk, der enten ikke betaler eller kun betaler for radiolicens," lyder det fra licenschefen.
"Så længe folk betaler, så vil de dog ikke blive forstyrret af DR," siger hun.
Computere bliver registrerede
Et af de midler, som DR kan benytte sig af til at spore folk, der ikke betaler retsmæssigt, er registreringer fra forhandlere, der sælger pc'er.
Alle, der køber nye computere vil nemlig blive indberettet til DR, lige som det gør sig gældende, når man køber et fjernsyn.
Derimod er et forslag om at få adgang til bredbånds-udbydernes kundedatabaser blevet nedstemt i forbindelse med medielicensforhandlingerne.
Dermed kan DR ikke med sikkerhed vide, hvem der kigger med på computere af ældre dato, men stadig kun betaler radiolicens.