Artikel top billede

"Denne kommentar er ment som et dementi overfor alle, der tror jeg støtter en dobbeltstandard i Danmark eller noget andet land," skriver Phipps nu på sin blog.

Simon Phipps trækker i land: Kun ODF i Danmark

For blot få uger siden udtalte Simon Phipps, at fremtidens løsning for Danmark var to åbne standarder. På sin blog fastslår han nu, at to dokumentstandarder slet ikke er vejen frem.

Besked til Danmark: To formatstandarder er skidt.

Sådan lyder overskriften på Simon Phipps' blog.

Blog-indlæget kommer efter den blæst, der er opstået omkring Phipps' holdning i debatten om åbne standarder.

I et interview med Computerworld den 11. maj gav han nemlig udtryk for, at Danmark kunne se frem til både ODF og Open XML som åbne standarder.

Den forklaring lægger han nu på is.

"Denne kommentar er ment som et dementi over for alle, der tror jeg støtter en dobbeltstandard i Danmark eller noget andet land," skriver Phipps på bloggen.

Det er et spin

Simon Phipps er en af ODF-formatets førsteelskere og chef for Suns open source-enhed.

Trods sin kærlighed til formatet sagde han for en uge siden i et interview til Computerworld, at det til en start er nødvendigt med to åbne standarder i Danmark.

"Danmark er gennemsyret af Microsoft, og derfor bliver man nødt til at vælge en pragmatisk løsning, og det er to standarder," forklarede Phipps til Computerworlds teknologiredaktør Kurt Westh Nielsen på JavaOne-konferencen.

Denne fortolkning dementerer Simon Phipps nu på sin blog.

Han mener, at ordene er blevet fordrejet således, at han fremstår som tilhænger af en dobbeltstandard-politik i Danmark. Det er ikke tilfældet, skriver han på bloggen.

Phipps giver udtryk for, at det spin, der er gået i gang efter interviewet, prøver at legitimere, at det er helt i orden med en dansk dobbeltstandard, hvor ODF og OOXML står side ved side.

"Det er helt klart Microsofts strategi at udbrede denne idé, men det er langtfra den ideelle løsning. En enkelt standard til dokumentfiler er helt klart at foretrække."

"På grund af sin kompleksitet og måden hvorpå formatet favoriserer Microsofts eksisterende produkter, er OOXML et meget dårligt valg som en national standard," skriver Phipps.

Klar opfordring

Hans opfordring til de danske politikere, der snart skal tage en beslutning om åbne standarder, er nu helt klar.

"Den bedste fremtid for computerbaserede dokumenter er ODF. Jeg anbefaler Danmark, at følge trenden og vælge ODF som standard," skriver Phipps.

De danske politikere har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet, og de har i øjeblikket sat beslutningen på stand by.

Spørgsmålet skal endnu en gang drøftes ved en lukket høring i Folketinget i slutningen af denne måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel