TDC opgiver betaling for tusindvis af musiknumre

TDC Musik vil hjælpe onlinesalget af musik på vej ved ikke at opkræve betaling for de første 5.000 downloads. Priserne vil ikke ændre sig, men pengene går til kunstnerne i stedet for TDC.

Flere penge til nyere bands – færre til TDC Musik.

TDC har indgået en aftale med andelsselskabet DiGiDi, hvor nye bands får mulighed for at lægge musik ud på TDC's musikbutik, uden TDC opkræver en krone for de første 5.000 downloads fra brugerne.

"Jeg surfer ikke på 1.400 forskellige websites for at følge med i, hvad der er på vej op. På den her måde får jeg og andre en mulighed for at følge med på ét sted," siger Søren Tvilsted, chef for TDC's musikbutik på nettet.

Vil være stedet for ny musik

TDC Musik forsøger at være den musikbutik, hvor man finder den danske musik – også fra nyere bands, der ikke er populære endnu.

TDC Musik vil derfor lave en hitliste for de kunstnere, som TDC ikke tjener penge på.

Søren Tvilsted siger, at hovedformålet er at skabe en platform for nyere bands.

Håbet er, at flere af de nyere bands vil slå igennem, så de kan skabe omsætning for musikbutikken.

Platinplade for downloads

TDC har allerede haft en succes med at satse på en gruppe, der ikke har udgivet sin første cd endnu.

Gruppen KNA Connected udgav i slutningen af sidste år nummeret "Fibs - Løgn og Latin".

Sangen har netop opnået platin for 15.000 downloads, selvom gruppen endnu ikke har udgivet hverken en single eller et debutalbum.

Søren Tvilsted vurderer, at to ud af tre downloads er sket gennem TDC Musik.

Priserne går mod nul

Aftalen om de gratis downloads er indtil nu kun lavet med DiGiDi, der hjælper bands og andre kunstnere med at få distribueret deres musik på nettet.

Dermed kan nyere musikere sælge musik uden at være tilknyttet et pladeselskab.

DiGiDi er et andelsselskab, som kunstnerne ejer i fællesskab. Så selvom selskabet skulle tjene flere penge på TDC's initiativ, kommer hovedparten alligevel kunstnerne til gode.

Daglig leder Henrik Leschly fortæller, at TDC ikke er den eneste butik, der sænker priserne eller laver rabatordninger.

"Priserne for distributionen går mod nul. Vi kan se, at Itunes heller ikke tjener noget særligt på sine numre," siger han.

Musiksalg i Ghana

DiGiDi er en dansk virksomhed, men sælger også musikken via internationale musiksites. Derfor er selskabet begyndt at få kunder i udlandet.

I efteråret oprettede andelsselskabet en afdeling i Ghana. En medarbejder har her fået en internetforbindelse, så han kan uploade musik fra ghanesiske musikere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere