En ny TransMedia service tilbyder Mac-brugere muligheden for at udnytte praktisk talt alle de filer, der ligger på deres Mac ved hjælp af en mobiltelefon.
Glide Sync og Glide Mobile service er på hylderne i USA nu og giver efter sigende brugerne adgang til filer, der ligger på deres computer og mulighed for at rette i dem på nogle modeller af BlackBerry, Nokia, Palm, Motorola, Samsung, T-Mobile og Sony Ericsson mobiltelefoner.
Virksomhedens administrerende direktør, Donald Leka, siger:
"Nu kan Mac-brugerne glide friktionsløst mellem deres mobiletelefoner og deres Mac-computere.”
Glide synkroniserer automatisk billeder, musik, videoer, dokumenter, iCal-kalenderen, adressebogen og Safari, Camino og Firefox bogmærker fra en Mac via internettet til en mobiltelefon.
”Det betyder, at brugerne bogstaveligt talt kan få alt deres digitale materiale ned på en mobil,” siger virksomheden, om deres hosted web-service.
Servicen afleverer en brugers filer i et format og en bit-rate, der passet de forskellige modtagere.
Yderligere egenskaber i servicen er blandt andet evnen til at skabe og rette i dokumenter, manipulere billeder, bestille udskrifter og evnen til at sende tunge filer ved hjælp af en brugers .mac-konto, der er lagret på mobilen.
Oversat af Ditte Thøgersen