Artikel top billede

Skarp advokat-kritik af APG-trusselsbreve

AntiPiratGruppen har for nyligt lidt nederlag i to sager. Advokat mener, det er "advokat-etisk betænkeligt", at antipiratgruppen har været så truende i deres breve til formodede fildelere.

Det er kritisabelt, at AntiPiratGruppen bruger ord som "konstateret" og "overbevisende bevismateriale", når de sender breve ud til formodede fildelere. Det mener advokat Per Overbeck.

"Man skal selvfølgelig betale, hvis man har gjort noget forkert. Men det er ikke advokat-etisk rart, at AntiPiratgruppen skriver så skrappe breve til hundredvis af mennesker og giver dem et billede, der ikke er rigtigt," siger han.

AntiPiratGruppen afviser kritikken, men overvejer nu at indføje i brevene, at folk gerne må henvende sig, hvis de ikke mener, de er skyldige.

"Men det burde være en naturlig reaktion," siger Niels Bo Jørgensen, advokat hos Johan Schlüter advokatfirma, der repræsenterer AntiPiratGruppen.

Fildeleren var på ferie

Per Overbeck har for nyligt repræsenteret to mennesker, der trods brevenes nuværende hårde tone slap for at betale en krone.

Den ene sag handlede om 50-årige John Hvam fra Holstebro, der faktisk blev dømt til at betale 142.000 kroner i byretten, selvom han var på ferie, mens der foregik fildeling på sin telefonlinje.

Han appellerede derefter til landsretten, men AntiPiratGruppen droppede sagen, inden retten havde fundet en dato for det første møde.

En kvinde fra Herning slap med skrækken, da hun blev frikendt for ansvar i byretten. Hun havde været på arbejde, da antipiratgruppen fandt ulovligheder fra hendes IP-adresse. AntiPiratGruppen overvejer nu at lægge sag an mod andre fra kvindens adresse.

Ubehagelige breve

Advokat Per Overbeck mener, at de to sager er et klart bevis på, at AntiPiratGruppen har valgt en alt for hård tone i deres breve til formodede fildelere.

"Jeg går ud fra, at nogle af de mennesker, der har betalt store beløb, skulle have været frifundet. Det er ubehageligt," siger Per Overbeck.

Antipiratgruppen afviser kritikken.

"Det tror jeg ikke på. Det mest naturlige er at fremlægge alle ens beviser, hvis man ikke har gjort noget," siger Niels Bo Jørgensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere