Open XML kan blive en åben standard i august

The International Standards Organization, ISO, ser ud til at have accepteret fast-track-godkendelsen af Open XML-formatet. Den hurtige godkendelse kan betyde, at Microsofts format godkendes som en åben standard allerede i august.

The International Standards Organization (ISO) har accepteret at sende Open XML, der er Microsofts dokumentstandard, ind i den såkaldte fast track-godkendelsesproces, skriver Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Det betyder, at ISO-godkendelsen af Open XML vil blive behandlet inden for fem måneder, og ratificeringen kan således være færdig allerede til august.

ISO's Joint Technical Committee (JTC-1) har nemlig oplyst, at de vil sende Open XML-godkendelsen, samt den kritik og de ændringsforslag, der er kommet fra deltagernationer, ind i en fem måneders afstemningsproces.

Der er ikke fastsat en endelig dato for, hvornår udmeldingen officielt videresendes til de 157 lande, der er repræsenteret i ISO, men ifølge Computerworld News sker det allerede i denne uge.

Den endelige afgørelse om ISO-godkendelse af Open XML som en åben standard vil tidligst ske fem måneder efter denne dato.

Danmark siger ok til fast track

I november 2005 indgav Microsoft Open XML til standardiseringsorganisation Ecma for at få den godkendt formatet som en åben standard.

ECMA godkendte den 7. december 2006 Open XML som en åben standard med navnet Ecma-376. Open XML blev i umiddelbar forlængelse af godkendelsen videregivet til ISO-certificering.

Der har siden Ecma-godkendelsen og organisationens anbefaling om en fast track-proces været meget debat om, hvorvidt fast track ville blive forsinket eller helt afvist.

I januar 2007 blev der nedsat en dansk ISO-komité under Dansk Standard, som skal deltage i standardiseringsarbejdet omkring filformatet.

Indtil videre har komitéen tilkendegivet sin støtte til fast-track-processen for Ecma Open XML.

Protest mod 6.000 sider dokumentation

I øjeblikket forgår der en proces på internationalt plan, hvor JTC1 skal afgøre, hvordan godkendelsesprocessen af Open XML skal fortsætte, og den afgørelse ser ifølge Computerworld News Service ud til at falde i den kommende uge.

International Organization for Standardization er en international standardiserings-organisation, der udgiver standarder inden for en lang række områder.

Organisationen er en såkaldt NGO, og de delegerede repræsenterer såvel den offentlige som private sektor. ISO standarder er tekniske overenskomster, der muliggør teknisk kompatibilitet i hele verden.

Et af hovedargument mod at gøre Open XML til en ISO-standard er, at Microsofts 6.000 siders specifikationer var alt for omfattende til, at det kunne blive en brugbar åben standard.

Til sammenligning fylder ODF-specifikationerne omkring 700 sider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere