Varm modtagelse af regeringens åbne standarder

IT- og Telestyrelsens implementeringsplan for åbne standarder blev godt modtaget af de politiske it-ordførere. Men de kommende forhandlinger vil byde på store udfordringer på en lang række områder, mener to oppositionspolitikere.

Videnskabsministeriets udspil om åbne standarder i det offentlige blev positivt modtaget af de politiske it-ordførere.

Ordførerne fik fredag eftermiddag en gennemgang af IT- og Telestyrelsens konklusioner for implementeringen af åbne standarder.

Og der var roser med torne med på vejen til de store linjer i styrelsens rapport 'Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige'.

"Det er et flot stykke arbejde, ministeriet og styrelsen har præsteret. Og det er historisk, at Folketinget overhovedet forholder sig til it-spørgsmål af denne karakter. Men nu skal jeg tygge rapporten grundigt i gennem og jeg har sikkert en masse indvendinger, når vi igen skal mødes om fire uger," siger it-ordfører Morten Helveg Petersen fra De Radikale.

Han fortæller, at projektet er ambitiøst, og der derfor er knapt med tid, da standarderne skal indføres i staten, regionerne og kommunerne den 1. januar 2008.

S: Udfordringer på centrale områder
Også hos Socialdemokratiet blev den omkring 63 sider lange rapport modtaget med glæde, selv om den måske var en anelse mere afmålt.

"Der er virkelig store udfordringer og spændende tiltag - og det er vigtigt. Nu skal vi dog nå til politisk enighed, og det kan godt blive svært på nogle helt centrale områder," udtaler it-ordfører Magnus Heunicke (S).

Følg-eller-forklar-princippet kan skabe splid

Både Morten Helveg Petersen og Magnus Heunicke peger nemlig på, at det såkaldte følg-eller-forklar-princip i den konkrete implementering godt kan skabe store problemer at nå til enighed omkring.

Princippet går ud på, at hvis en offentlig myndighed ikke følger de obligatoriske krav til brugen af åbne standarder efter 1. januar 2008, skal den forklare, hvorfor dette ikke gøres.

"Åbne standarder er jo et kraftfuldt instrument, der skal sikre fremdrift. Som jeg ser det, så skal det jo ikke være nemt for en offentlig myndighed at gå uden om brugen af åbne standarder," forklarer Morten Helveg Petersen.

Økonomiske spørgsmål lurer

Magnus Heunicke tilslutter sig dette argument. Og han tilføjer, at der også er visse problemer med den økonomiske konsekvensvurdering, som IT- og Telestyrelsen udarbejder i forbindelse med høringsnotatet om fire uger.

"Det er jo helt væsentligt på hvor kort et sigt, man skal se de åbenlyse besparelser, der ligger i forbindelse med de åbne standarder. Hvis man kun ser på et eller to år, så vil der jo ikke være de store besparelser," fortæller han.

Syv områder for obligatoriske standarder

I det udspil som IT- og Telestyrelsen i dag er kommet med er der syv konkrete områder, hvor der stilles krav om implementering til de offentlige myndigheder i det nye år:

Dataudveksling mellem offentlige myndigheder
Dette område bygger på de gældende OIOXML-standarder

Elektronisk sags- og dokumenthåndtering
Nervesystemet i den offentlige dokumenthåndtering, hvor nyindkøbte systemer skal leve op til FESD-standarderne.

Udveksling af tekstbehandling mellem offentlige myndigheder
Der skal anvendes Open Document Format (ODF) og Office Open XML (OOXML).

Elektroniske indkøb i det offentlige
På dette område skal der anvendes e-fakturaer baseret på de gældende OIOUBL-standarder.

Standarder for digital signatur
Digitale signaturer skal baseres på OCES-standarden.

Standarder for offentlige hjemmesider
Offentlige hjemmesider skal følge Web-konsortiets (W3C) anbefalinger, hvilket også gælder tilgængelighed for handicappede.

Standarder for it-sikkerhed – gælder kun for staten
Det er en procesorienteret standard, der skal sikre processer omkring eksempelvis udlevering af passwords og brugen af computere.

Interessante områder - men måske mangelfulde

Morten Helveg Petersen kalder de syv områder for interessante.

"Men hvem siger, at vi ikke skal have dobbelt så mange områder? Det er helt sikkert noget, som jeg vil undersøge meget grundigt i de kommende uger, " forklarer han.

Rapport er sendt til høring

IT- og Telestyrelsens nye implementeringsplan bygger videre på det i forvejen gældende OIO-katalog, der er oversigten over offentlige it-standarder.

Planen er nu sendt i høring hos politikere, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Brancheorganisationer og virksomheder med flere.

Om fire uger vil Videnskabsminister Helge Sander (V) derefter udarbejde et høringsnotat og sammen med it-ordførerne søge at nå til enighed om den konkrete implementering af åbne standarder i den offentlige sektor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer