Artikel top billede

Danske dagblade holder Google News i strakt arm

Google News og andre søgemaskiners udnyttelse af andre mediers publicerede indhold kan ikke ske i Danmark. Det fastslår chefjurist hos Danske Dagblades Forening.

Søgemaskinernes systematiske søgen efter nyheder, der kan publiceres som egne artikler, vil ikke finde sted i Danmark.

Dels skræmmer sporene fra den belgiske domstol, der netop har dømtGoogle News for at krænke belgiske avis-udgiveres ophavsret. Dels våger Dansk Dagblades Forening over søgermaskiners ulovlige indtrængen på danske domæner.

- Allerede i november 2006 var Google News ved at åbne en dansk afdeling i Danmark, Norge og Sverige. Og dengang forklarede vi dem, at de var velkomne, men at selskabet skulle sørge for at aftale udgivelsen af nyhederne med de danske dagblade, forklarer chefjurist Holger Rosendal fra Danske Dagblades Forening.

Han anser det ikke som sandsynligt, at andre søgemaskiner vil søge at omgå den danske lovgivning på den måde.

Men dermed ikke sagt, at søgemaskinerne ikke har nyheder fra dagbladene.

Blandt andet linker Microsofts msn.dk til Politiken-nyheder og TV2 linker til Computerworld-nyheder. Men begge forbindelser er etableret efter forudgående aftaler.

Eget indhold – egen kontrol

Holger Rosendal forklarer dog, at der er tyndet ud i sagerne med dybe links.

- Jeg tror, at alle efterhånden kan se, at nyhedstjenester ikke kan blive bygget op omkring andres indhold. De nyheder, som man selv producerer, skal man jo selv have en form for kontrol over, fortæller han.

Det er dog sjældent, at enestående brug af andres artikler bliver kørt igennem pressemaskinen.

Derimod er det den systematiske udnyttelse af andres nyheder, som ifølge Holger Rosendal er betænkeligt.

- Brugen af andres indhold skal altid foregå efter forudgående aftale. Men man må jo gerne skrive resuméer af andre nyheder. Det er dog ikke sandsynligt, at Google News er interesseret i manuelle resuméer, da dets forretningsmodel lægger op til en automatiseret brug af nyheder fra andre medier, forklarer Holger Rosendal.

I denne sammenhæng har der været forsøgt med automatiserede resuméer skrevet af computerprogrammer.

- Resultatet af den slags har altid været miserabelt, griner Holger Rosendal.

Newsbooster-sagen har sat sine spor

Der har tidligere været forsøgt med systematisk brug af andre mediers nyheder i Danmark, hvor Danske Dagblades Forening måtte ty til rettens ord for at lukke links til nyhedsstrømmen.

Newsbooster-sagen fra 2002 er måske det mest omtalte eksempel på den form for indholdsudnyttelse, da Newsbooster-tjenesten linkede fra sin egen hjemmeside til dagbladenes nyhedsdatabaser.

Sagen resulterede i, at fogedretten i København afgjorde, at Newsboosters brug af internetavisernes databaser i et kommercielt øjemed ikke var omfattet af citatretten, og tjenesten dermed brød med ophavsretten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere