Den programrettelse, som Acer nu lægger på sin webside, lukker den bagdør, som firmaets bærbare computere har været forsynet med fra fabrikken gennem næsten ti år.
Rettelsen har eksisteret siden 4. december 2006, men har kun været benyttet til internt brug.
Nu lægger firmaet opdateringen på nettet med en anmodning om, at alle firmaets kunder henter og installerer den.
Sagen er først for alvor begyndt at rulle, efter den svenske udgave af Computerworld gjorde Acer opmærksom på sikkerhedshullet, der var helt ukendt for virksomheden på trods at næsten 10 års eksistens.
Computerworlds opdagelse blev fremlagt for firmaets hovedkontor, der bekræftetede sikkerhedshullet og nu udsender en officiel opdatering, der løser problemet.
På websiden understreger Acer da også, at firmaet tager sikkerhed og beskyttelse meget alvorligt.
Har eksisteret side 1998
Den præ-installerede bagdør blev først opdaget af sikkerhedseksperten Tan Chew Keong.
Han beskriver problemet på sin webside, hvor han ligeledes pointererer, at hullet kan dateres helt tilbage til 1998, og at sårbarheden eksisterer på nye modeller som eksempelvis Aspire 5600.
For at udnytte sårbarheden kræver det, at man får brugeren til at besøge en webside, som har lagret kode, der kan styre ActiveX-kontrol.
Problemet er dog så alvorligt, at den danske sikkerhedsvirksomhed Secunia, har sat Acers maskiner på listen over kritiske sårbarheder.
Opdateringen kaldes for AcerLAppFix.exe, og kan hentes på Acers webside.